Kan udbygge sin føring

Drengenes topscorerliste: Mahdi Alawie topper listen og er fortsat med i turneringen

Mahdi Alawie fører drengenes topscorerliste. Han har scoret 19 mål i denne sæson. Foto: Flemming Bærnthsen
Mahdi Alawie fører drengenes topscorerliste. Han har scoret 19 mål i denne sæson. Foto: Flemming Bærnthsen

I efteråret var der stor spænding på drengenes topscorerliste, da flere spillere blev ved med at skiftes op at have førstepladsen. Men efterhånden er der ved at tegne sig et klart billede af, hvem der kommer til at løbe med titlen.

Mahdi Alawie fra Højdevangens Skole har indtil videre nettet 19 gange i denne sæson og ligger pt. nummer et på listen. Men Mahdi og resten af Højdevangens Skole er fortsat med i turneringen, så han har mulighed for at udbygge sin føring.

Se også: TV: Fra topscorer til assistmager

Kan måske rykke ind i top ti
Det er svært at se, hvem der skal true Mahdis position som nummer et. De resterende spillere i top ti har nemlig alle forladt turneringen. Vi skal derfor et stykke ned ad listen for at finde nogle, der stadig kan nå at score i denne sæson.

Gabriel Nilsson fra Nymarkskolen har scoret ni gange og er fortsat med i turneringen. Han får muligheden for at score, når Nymarkskolen skal spille semifinale imod Nibe Skole tirsdag 9. april og kan måske rykke ind i top ti.

Således ser top ti på drengenes topscorerliste ud:
1. Mahdi Alawie, Højdevangens Skole - 19 mål
2. Jakob Gaardsøe, Gug Skole - 17 mål
3. Omar Lafta, Sophieskolen - 14 mål
4. Milas Schwensen, Sophieskolen - 14 mål
5. Søren Krog, Løgstrup Skole - 13 mål
6. Karlo Trkulja, Lille Næstved Skole - 13 mål
7. Emil Seedorf, Privatskolen i Frederikshavn - 12 mål
8. Lasse Fisker, Elsted Skole - 12 mål
9. William Hansen, Nørre-Alslev Skole - 11 mål
10. Rasmus Christensen, Præstelundskolen - 11 mål