Profilerne i Parken

Så det nu: Der er fire-fem spillere, du skal holde ekstra øje med i finalerne

Line Nielsen er en af de bedste hos Nexø. (Foto: Henrik Schou)
Line Nielsen er en af de bedste hos Nexø. (Foto: Henrik Schou)

Lige om lidt løber de to pigehold ind på Parkens græstæppe for at kæmpe om titlen og hæderen - guldet i Ekstra Bladet Skolefodbold. Og der er især to, eller faktisk tre, Nexø og Kolind skal sætte deres lid til.

Pigekampen
Bornholmer-tøserne skal have gang i Nielsen-tvillingerne: Thea og Line. De er, sammen med Caroline Jacobsen, nøglen til sejr. Line som stjernen og Thea som bomberen, der sætter boldene i kassen. Det har Kolind dog også en, der kan. Janne Brouer er faktisk den bedste til det blandt pigerne i år. Den totale topscorer bliver svær at holde nede for Nexø-pigerne.

LÆS OGSÅ: Tvillingerne

LÆS OGSÅ: Topscoreren

Det er altså disse tre piger, der kommer til at gøre forskellen i kampen. Så den enten tipper den ene eller anden vej.

Drengekampen
Hos drengene er der også blandt andre to profiler. Hos Hunderup hedder han Emil Østergaard. Fra sin plads på midtbanen styrer han de fynske drenge til et 12-tal. Han binder spillet sammen og løber rundt i hele kampen. Han går forrest og fighter, til han må bæres af banen. Hos Ellemark har de så anføreren Sadik Krdzic. Han er ekstremt dygtig med bolden, og krydret med et vildt temperament giver det en spiller, der gør en forskel. På godt og ondt. Han løber konstant rundt og raver bolde til sig, som han klogt sender videre.

LÆS OGSÅ: Indpiskeren

LÆS OGSÅ: Danmarks Zlatan

Der kommer en hæsblæsende kamp på midten mellem de to.

De fire hold er klar til finalen - er du? Vi ses i Parken om lidt!

1 af 4 Sadik kan ene mand flå modstandernes kæder op. (Foto: Henrik Schou)
2 af 4 Janne (anføreren) er med sine 22 mål suveræn topscorer i år. (Foto: Henrik Schou)
3 af 4 Emil går forrest og viser, hvordan det skal gøres. (Foto: Henrik Schou)
4 af 4 Line Nielsen er en af de bedste hos Nexø. (Foto: Henrik Schou)
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere