ZOOM: Dagmarskolen

Afgørende stik: Dagmar-tøserne er glimrende til at lukke de svære kampe

Dagmarskolens pige-yndlinge spiller i blåt. (Foto: Ekstra Bladet)
Dagmarskolens pige-yndlinge spiller i blåt. (Foto: Ekstra Bladet)

Pigeholdet fra Dagmarskolen er kommet længere end nogensinde før i Ekstra Bladet Skolefodbold. Godt ledt frem af anfører Camilla Risager fik holdet mange flotte sejre i efteråret. Men det var nogle tætte kampe, de var ude i. Deres målscore er 7-3.

Se billeder fra kredsfinalen

Dronningen er der
I disse var det godt for holdet, at de på de afgørende tidspunkter havde Camilla til at sætte sig igennem på midtbanen. Hun lukker fremragende af for modstanderne og sørger for, ingen kommer forbi. Samtidig har hun et guddommeligt overblik, så hun kan sende milimeterpræcise afleveringer afsted.

LÆS OGSÅ: Dronning Dagmar

Som to af holdets modstandere var enige om:

– Vi skal passe på hende anføreren, man kan jo slet ikke skubbe til hende. Hun står bare fast.

Ja, Camilla fighter på midten og er en ægte leder.

– Jeg er jo fysisk stærk og robust bygget, det får de at mærke. Men på en fair måde. Og hvis de vælter, så siger jeg undskyld, sagde Camilla efter en af holdets sejre. Der er ikke noget der - fairplay hele vejen igennem fra pigen fra Ringsted.

Af og til falder hun dog ud af kampene. Den går ikke i foråret. Der er modstanden for hård.

LÆS OGSÅ: God brug for vinterpause

LÆS OGSÅ: Enlig kasse

Andre kan også
En anden af holdets profiler er dygtige Natascha Wollesen, der hersker i angrebet og har scoret fire mål. Hendes samspil med Camilla er fremragende, og de kan nærmest finde hinanden i blinde. Ved siden af sig i front har Natascha Alberthe Sallberg, der også er skarp foran kassen. To mål blev det til fra hendes fødder i efteråret.

Også i forsvaret kan holdet til tider være stærke. De formåede eksempelvis at holde ellers stærke Nykøbing Falster Realskole nede på meget få chancer, da de to hold mødtes. Thea Guldager Olesen og de andre i forsvaret står solidt. Og på kassen har Julie Wedelheim styr på det, der kommer.

LÆS OGSÅ: Grus i målmaskinen

I kredsfinalen var holdet ude i en kæmpegyser på straffe mod de gode Kirstinedals-tøser. Der reddede Julie Dagmar. Hun er rigtig vigtig for holdet. De skal dog op i gear, hvis de skal videre fra kvartfinalerne. Holdet er tit på rutschebanetur og spiller godt det ene øjeblik og så mindre godt 15 minutter senere. De møder Nærum Skole 12. april på udebane kl. 14.00. Forhåbentlig i godt vejr.

Se de to hold her.

Følg os på Facebook

1 af 4 Glæden danses ud efter sejren i kredsfinalen. (Foto: Henrik Schou)
2 af 4 Dronning Camilla og målmand Julie efter Julies fantastiske præstation i straffesparkskonkurrencen mod Kirstinedal. (Foto: Henrik Schou)
3 af 4 Der var spænding på i efteråret. (Foto: Henrik Schou)
4 af 4 Dagmarskolens pige-yndlinge spiller i blåt. (Foto: Ekstra Bladet)
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere