ZOOM: Grønvangskolen

Frisk forår: Skolens drenge er langt for andet år i træk

De grønnne drenge spiller i sort. (Foto: Ekstra Bladet)
De grønnne drenge spiller i sort. (Foto: Ekstra Bladet)

Sidste år måtte holdet 'nøjes' med en plads i semifinalen, hvor Hjørring Private Realskole var for stor en mundfuld for holdet fra Vejen. I år vil de endnu længere. Og noget tyder på, de har holdet til det. De har en rigtig god forståelse for spillet, er stærke i defensiven, og holdet kender den direkte vej til målet.

Tjek billeder af holdet

Den skarpe duo
Efter de indledende kampe lød holdets målscore på imponerende 36-4. Holdets helt store måltyv er Andreas Kjær, der har scoret 11 gange. Ved siden af sig i front har han Edin Skenderoski, der også har en veludviklet målnæse. Syv mål i syv kampe står han noteret for. Andreas var også med sidste år - ligesom syv andre på holdet. De er opsatte på at nå det gyldne græs i Parken i år. Derfor er fighten på holdet suveræn.

LÆS OGSÅ: Applaus til Andreas

Holdets træner er da også mere end tilfreds indtil videre.

- Det er flot, at I bevarer fokus og koncentrationen, som I har gjort det i 1. halvleg. Det kan komme os til gavn senere i turneringen, lød det fra ham under en af holdets sejre.

Det flyder bare
Holdet har et fremragende pasningsspil, der fungerer lynhurtigt. Det sættes blandt andet i gang af Danni Jakobsen i bagerste kæde. Han styrer holdet flot og er dygtig til at gå med frem og skabe overtal. Selvom han ligger i forsvaret, har han nettet syv gange. Enestående. Han løber og løber hele tiden. Modstanderne ved aldrig, hvor de har ham.

Bag sig har han keeperen Simon Norlén, der også er en af holdets profiler. Han har ikke altid meget at lave, men når der så sker noget, er han klar. I stil med FC Barcelonas Valdes. Selvom han til tider bliver kold af bare at se fodbold, disker han op med mange lækre redninger, når det gælder.

LÆS OGSÅ: Sikke en kamp

LÆS OGSÅ: Den grønne side

Han er også optimistisk forud for foråret.

- Vi fighter godt for sagen, og vi har en god kondition, sagde han om holdets styrker.

- Og vi spiller alle i Vejen og træner hele vinteren, fortsatte han om udsigten til at holde formen ved lige henover vinteren.

Der er da også småting, der kan finpudses på holdet. Selvom Andreas og Edin har nettet meget, bruger holdet mange chancer på at score deres mål. De kan godt være mere effektive, og det er nok nødvendigt i sluspillet, hvor modstanden lige er det bedre.

Løftet givet
Men det sker måske helt automatisk. Andreas Kjær lovede i hvert fald noget efter en lidt anonym kredsfinale fra hans side:

- Jeg gemmer det til foråret, det lover jeg.

To andre dygtige spillere, man bør holde øje med hos Grønvang, er Andreas Nourouzi og Lasse Sørensen fra 6. klasse. På midtbanen er de målfarlige og fantastiske til at opfatte, hvornår de skal rykke med frem eller blive tilbage og være mere defensive. Andreas Kjær kaldte Lasse Sørensen for holdets one-man-army, så der er virkelig kvalitet i ham.

LÆS OGSÅ: Rap rap

Grønvangskolen møder i kvartfinalen Overlund Skole på udebane i dag. Der får de kamp til stregen, men hvis de kan holde samme niveau som i efteråret - og måske højne det lidt her og der - er det ikke utænkeligt, de ryger længere end sidste år.

Se vejrudsigten for opgøret. Se de to hold her.

Bliv fan på Facebook

1 af 5 Lasse Sørensen (i midten) efter perlemål i kredsfinalen. (Foto: Henrik Schou)
2 af 5 Glade dage i Vejen efter sejren i kredsfinalen over Gråsten Skole. (Foto: Henrik Schou)
3 af 5 Andreas Kjær i kamp om bolden. Han skal i gang, hvis holdet skal i finalen. (Foto: Henrik Schou)
4 af 5 Jubel, jubel og atter jubel. (Foto: Henrik Schou)
5 af 5 De grønnne drenge spiller i sort. (Foto: Ekstra Bladet)
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere