Det tynder ud

Topscorerlisterne: Her er de få, der kan kæmpe med om tiltlen som topscorer

Ingen slag med køller i fodbold, der gælder det om at slå til - foran mål. (Foto: Henrik Schou)
Ingen slag med køller i fodbold, der gælder det om at slå til - foran mål. (Foto: Henrik Schou)

Der er ikke mange fra de to topscorerlister, der stadig er i spil i turneringen - enten i en kredsfinale her i ugen eller til foråret.

Gutterne bomber
På drengenes top-10 er der stadig fem drenge med. Af dem er det kun Hellebækskolens Magnus Djurhuus, der er klar til kvartfinale i foråret. .Sammen med sit hold vandt han nemlig flot over Nivå Skole i en af de første kredsfinaler 9. november. Magnus har nettet 12 gange og ligger dermed på en delt fjerdeplads.

De fire andre spiller kredsfinaler i denne uge.

LÆS OGSÅ: Danmark: Hvad sker der nu?

De andre er klar
Overlund Skoles Danushan Chandrakumar ligger lige nu på en delt femteplads med 11 kasser. Tre mål fra hans fødder bringer ham op på en andenplads. Det er tæt i toppen. Danushan og Overlund møder Vejgård Østre Skole 14. november.

Endnu en fra listen, der snart skal i kamp, er Andreas Kjær fra Grønvangskolen, som igen i år er kommet langt. De spiller kredsfinale mod Gråsten Skole 16. november. Andreas har også nettet 11 gange.

Kredsfinalen mellem Kildegård Privatskole og Lindehøjskolen 18. november bliver en dyst mellem to topscorere: Kildegårds Oliver Fefel og Rasmus Nielsen fra Lindehøj. De har begge scoret 12 gange.

LÆS OGSÅ: De er klar til slutspillet

Se den samlede liste HER

Tøserne scorer løs
Også pigernes top-10 har stadig nogle med - to styks.

Havrehedskolens mestre har et es i Anne Sofie Jørgensen, som ligger på en delt syvendeplads med 13 mål. De forsvarende mestre møder Nyborg Private Realskole i kredsfinalen 17. november.

LÆS OGSÅ: Kom nu ind i kampen

Anne Sofie har otte mål op til nr. 1 - Maria Beich fra Lindehøjskolen. Hende er Janne Kildahl Brouer fra Kolind Centralskole meget tættere på. Janne har scoret 19 mål og er kun to mål fra Maria. Hun scorede seks mål i kredssemifinalen, så hun er virkelig i målhumør for tiden.

Kolind Centralskole møder Kjellerup Skole tirsdag 15. november.

Følg løbende alle spillernes kampe for at blive konge og dronning af topscorerlistene.

Bliv fan på Facebook