Himmelev-boss: Vi var bedst

Så tæt på: Skuffelsen var stor og forståelig for semifinale-tabere

- Himmelev-pigerne måtte lige sunde sig efter straffesparkskonkurrence. (Foto: Linda Johansen)
- Himmelev-pigerne måtte lige sunde sig efter straffesparkskonkurrence. (Foto: Linda Johansen)

- Der går mange år, før vi når så langt igen, sagde træner Kim Madsen fra Himmelev Skole.

Vejen fra succes til fiasko kan være uendelig kort i sportens verden. Spørg bare Himmelev-træner Kim Madsen, der måtte se sine piger stryge ud af Ekstra Bladets traditionsrige skolefodboldturnering efter en dramatisk straffesparkskonkurrence.

LÆS OGSÅ: Brøndby i Parken

Flot spil
Ekstra Bladet Skolefodbold var nemlig med på en lytter i pausen, da Himmelev-pigerne førte 1-0, og Kim Madsen uddelte roser.

- I spiller kanonflot! Vi holder dem fra chancer, og vi skal nok få flere muligheder. Specielt i deres højre side. Husk nu, hvad vi har drømt om, brølede Kim Madsen med adresse til den helt specielle oplevelse en finale i Parken ville være.

40 minutter senere var finalen forduftet, men træneren var nu alligevel godt tilfreds.

- Jeg er selvfølgelig skideskuffet på pigernes vegne, men jeg synes stadig, at vi spiller en fantastisk kamp – ja, jeg synes egentlig, vi var bedst og havde fortjent sejren. Vi holder altså Brøndbyvester, der jo har scoret 61 mål før denne kamp, fuldstændig fra chancer, sagde Kim Madsen, der specielt er ked af udsigterne for, at Himmelev igen får muligheden så langt fremme i turneringen.

Bliv ven på Facebook

Gylden årgang
- Der er seks af spillerne, der nu går ud af skolen – og der vil gå mange år, før vi igen får chancen for at spille med om en finaleplads. Hvis det nogensinde sker igen. Det her hold er nået langt i nogle år efterhånden, men nu er det altså slut, sagde Kim Madsen, der kunne se tilbage på en semifinale, hvor Himmelev Skole var bedst i første halvleg, Brøndbyvester i anden halvleg – og det hele pakket ind i en fantastisk kulisse med fantastisk opbakning fra de to skoler.

Masser af fotos her