ZOOM: Grindsted Vestre Skole

Spænding: Holdet spillede mange flotte kampe i efteråret

- Grindsted-tøserne før turneringsstart. (Foto: Leif Sønderskov)
- Grindsted-tøserne før turneringsstart. (Foto: Leif Sønderskov)

Det kan godt være, Grindsted Vestre Skoles pigehold ikke er blandt de mest scorende, men de spiller stadig en god omgang fodbold. De har en målscorede på 19-7.

Holdt stand
De startede sikkert med sejre over Enggårdskolen og Søndermarkskolen. Som modstanden blev hårdere, skulle holdet også ende med at komme ud i mere tætte opgør. Blandet andet mod Sdr. Bjert Centralskole var de ude i en gyser. De endte at hive en 3-2-sejr hjem efter en hektisk 2. halvleg. Men holdet holdt stand. Både i den kamp i hele efteråret.

LÆS OGSÅ: Mor og datter ude

Fra baghjul
Det var ikke mindst tilfældet i kredsfinalen mod Skærbæk Kommuneskole. På papiret var Skærbæk-tøserne favoritter igennem en flot målscore, men det var Grindsted-holdet bedøvende ligeglad med. De var presset godt i bund i kampen, men formåede at stå imod. Det gjorde, at de stille og roligt fik mere styr på spillet, så de hen mod slutningen af opgøret selv kom frem til nogle kvalificerede muligheder.

Ingen af holdene kunne dog putte bolden det sidste stykke over stregen, og så måtte de ud i duel fra 11-meter-pletten. Her var Grindsted-pigerne bedst til at holde nerverne i ro, og det bragte dem til slutspillet.

LÆS OGSÅ: Grindsted snød Skærbæk

Profilerne
Holdet består af mange dygtige spillere. For at nævne i flæng: angrebsduo Tilde Dahlmann og Cecilie Højråb. De spiller sig altid frem til chancer, selvom bolden ikke altid gider smutte i mål. I forsvaret er Stine Jepsen svær at komme forbi. Hun placerer sig godt og lukker tit af for modstandernes angribere.

Det bliver spændende at se, om hun og resten af Grindsted-holdet kan stå imod overfor Havrehedskolen, der i efteråret scorede mål på samlebånd. Grindsted Vestre Skole har slået mållystne hold før. Følg kampen i morgen eftermiddag her på sitet og på Facebook.