ZOOM: Stjernevejskolen

Lyste op: I efteråret viste skolens pigehold, at de virkelig er glimtende stjerner

- Solen skinner på stjernerne. (Foto: Anne Lund)
- Solen skinner på stjernerne. (Foto: Anne Lund)

Nu er det tid til at se nærmere på Sortebakkeskolens modstander i kvartfinalen: Stjernevejskolen. I morgen eftermiddag tørner de to pigehold sammen.

Stjerneskud
Tøserne fra Stjernevejskolen i Midtjylland kom flyvende fra start i efteråret. De lagde ud med to 7-0-sejre. Løsning Skole og Stensballeskolen måtte lægge kind til de syngende lussinger. Sådan kommer man ordentlig i gang i Ekstra Bladet Skolefodbold - to kampe og en målscore på 14-0.

Farten tog dog lidt af holdet i de senere runder - i hvert fald scoringsmæssigt. Således måtte holdet nøjes med at score 10 gange i deres yderligere fem matcher i efteråret. Da de kun lukkede fire mål ind selv, var der dog ikke den store slinger i valsen. I slutspillet kom de.

LÆS OGSÅ: Pigerne reddede æren

Lukker godt ned
I en del af deres kampe har de sejret ved blot at score en enkelt pind mere end deres modstander. Derfor har der tit været grund for tilskuerne til at blive til sidste fløjt. Stjerne-tøsernes solide defensiv sørgede dog gang på gang for, at deres fans kunne forlade kampen med brede smil. Måske mens de snakkede om den næste kamp. Også kredssemifinalen mod Gyvhøjskolen var forbudt for børn. Kampens enlige mål blev scoret af holdets topscorer Amalie Kristensen. I de døende minutter vel at mærke.

Amalie er en af hovedkvinderne bag tilskuernes. I holdets syv kampe har hun scoret seks mål og fået fidusbamsen også.

Efter Stjernevejskolen havde spillet sig i kredsfinalen, fortalte hun om holdets styrker:

- Vi spiller godt sammen, vi er på hele tiden og giver alt, hvad vi har.

Det kan man kun give hende ret i. Dette skyldes blandet andet, at mange af tøserne på holdet spiller på samme klubhold - Hedensted IF. I deres skolefodboldkampe viser de tydeligt, hvor vigtigt det er at kende hinandens spil på banen.

LÆS OGSÅ: Amalies verden

Amalie og hendes angrebsmakker i Mette Schou (fem mål) er mere end klar til at bombe videre.

Tøserne bag tøserne
De har også en særdeles velsmurt midtbane-maskine bag sig til at lægge assist på assist. Specielt Natascha Kidan Brandt og Emma Thulstrup Bruhn har været geniale til at styre spillet midtbanen. De kæmper kompromisløst, erobrer bolde og sender dem afsted til frontduoen. Sådan et par tøser ønsker alle angribere at have bag sig.

I forsvaret er der selvsagt også kvalitet. Ellers lukker man ikke kun fire mål ind. Imponerende. Blandt andre Natascha Kidan Brandts søster, Isabella, lukker særdeles godt ned for de angribere, hun står overfor. Det er de samme fire, der spillede i forsvaret, i holdets syv kampe. Udover Isabella er Janne Krogh Jakobsen, Anne Kathrine Christoffersen og Christine Ladegård Skov utrolig dygtige i bagerste kæde.

De får også nok at se til i kampen mod de gode Sortebakke-piger. Amalie og Mette skal have krudt i støvlerne. Det bliver en midnatsgyser.

Bliv fan på Facebook.