Så stærke er tøserne

Pigerne står ikke tilbage for drengene, når der skal laves kasser

Pigernes målscore er klart bedre end drengenes. Foto: Henrik Schou
Pigernes målscore er klart bedre end drengenes. Foto: Henrik Schou

Holmegårdskolen fra Hjørring har 32-6 i målscore for kvartfinalerne. Ubetinget stjerne er Mille Knudsen, der er en fryd for øjet på en fodboldbane. Mille og Lisa Sørensen har begge nettet 11 gange i syv kampe. Kun i første kamp mødte de modstand, her var de ude i straffespark for at komme videre til anden runde.

Ungdomsskolen Ry marcherer på vej mod endnu en finale. Sille Dam og søstrene Luna og Laura Gewitz er de store stjerner, der bærer holdet. Men der er mange gode boldspillere på det hold. Målscore på 33-1.

Hørup Centralskole fra Als har meget overbevisende 35-2 i målscore. Der er ikke scoret mod dem siden 20.oktober. De to profiler er ubetinget Sara Kececi med otte mål og Freja Dahl med 10.

Kroggårdsskolen fra Odense er i kvartfinalen med 29-3 i målscore. Stjernen er 12-årige Kamilla Ørskov, der også er noteret for 16 mål - heraf begge holdets mål i sejren over Bogense Skole i kredsfinalen.

Samlet målscore på 129-12

Øst for Storebælt

Svaneskolen fra Væggerløse har landets bedste målscore på hele 47-6. Profilerne er Mathilde Hermann Bak med 18 mål og Laura Kofoed Ljung Pedersen med 14 mål. De er livsfarlige for et forsvar.

Nyrupskolen fra Kalundborg har 38-4 i måscore. Der er ingen måltyve på holdet, Laura Berggren har lavet ni og Celina Sand noteres for otte mål.

Hellebækskolen fra Ålsgårde har 33-2 i målscore. Julie Wargo med 13 mål er topscorer. Holdets bedste spiller er Amanda My Madsen, der er en tornado på midten.

Mørkhøj Skole fra Brønshøj står klar med 38-13 i målscore. Primært på grund af en vanvittig kamp, der endte 8-8 i ordinær spilletid. Julie Svensson Magelund med 10 mål og Cecilie Klüver Thim Jensen 9 med ni mål skiller sig ud.

Samlet målscore på 156-25

Antal kasser for de bedste piger totalt i landet 285-37 (drengene står på 213-43)

1 af 2 Stærke piger skal man aldrig stå tilbage for. Foto: Henrik Schou
2 af 2 Pigernes målscore er klart bedre end drengenes. Foto: Henrik Schou
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere