Dem skal du holde øje med tirsdag

Ekstra Bladets bud på profilerne i tirsdagens kredsfinaler

Sjælland Syd piger.Vejlebroskolen mod Svaneskolen

Sara Fuchs Andersen er profilen hos hjemmeholdet og har lavet fem mål. To flotte af slagsen blev scoret i semifinalen i kredsen. Samlet målscore for holdet er 21-5.

Udeholdet fra Væggerløse har to livsfarlige folk i front. Mathilde Hermann Bak med 14 mål og Laura Kofoed Ljung Pedersen med 10 er hård kost for et forsvar. Samlet målscore på 37-5 - hvor de to måltyve altså står for 24 af dem. Det er flere mål end modstanderen har samlet sammen i alt.

Nordsjælland drenge.Egeskolen mod Syvstjerneskolen

De forsvarende mestre er igen i gode. 16 kampe i træk uden nederlag fra august 2008 til nu vidner om styrke. Hele turneringens topscorer Mathias Kjærulf med 27 scoringer er uhyggelig foran mål. Nummer to på holdets topscorerliste er også den bedste. Morten Larsen har scoret fem gange, men han lægger op til de fleste af målene fra Mathias. Samlet målscorer på 40-4.

Det bliver et rent Værløse opgør på Værløse Stadion, når Syvstjerneskolen kommer på besøg. Med en målscore på 16-2 er det på papiret svært at forestille sig, de skal kunne true mestrene. Dog var det en flot 1-0 sejr over NGG, der ellers var udråbt som stærke i år. Oliver Larsen har med otte mål lavet halvdelen af holdets kasser.

Fyn drenge.Strib Skole mod Kerteminde Skole

30-3 er målscoren for Strib Skole, der i semifinalen i en gyser slog Frederia Realskole ud med 8-7 på straffe. Alexander Stenholdt er med 11 kasser topscorer på holdet.

Kerteminde har den tidligere landstræner Richard Møller Nielsens barnebarn på holdet, men Hadi Ali stjæler billedet med sine 12 mål. Rasmus Schmidt er noteret for ni. Samlet målscore på 38-5.

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere