ZOOM: Nærum Skole

Holdindsats: Nærum-tøserne viste klassen gang på gang med storsejre

Nærum-tøserne til venstre. (Foto: Ekstra Bladet)
Nærum-tøserne til venstre. (Foto: Ekstra Bladet)

Som modstanden blev hårdere og hårdere blev Nærums sejre mindre. De lagde ud med en knusende 17-0-sejr over Skovlyskolen. Derefter fulgte en sejr på 4-0 og så stod den på sejre på ét, to eller tre mål i resten af kampene.

LÆS OGSÅ: Hørsholm hægtet af

Fantastisk defensiv
Målscoren: 28-1. Holdet har kun lukket et mål ind. Det er enestående godt klaret.

Den helt store måltyv er holdets stjerne på midtbanen: anfører Sofie Troensegaard Qvist. 12 gange har hun sat kuglen i kassen. Fra sit udgangspunkt på midtbanen tonser hun rundt over hele banen. I forsvaret for at rydde op og i angrebet for at lave perlemål. Hun sætter spillet smukt i gang og sætter sine holdkammerater i scene med præcise afleveringer.

LÆS OGSÅ: På den grønne Qvist

Og hun er optimistisk forud for slutspillet:

- Bare holdet og mig selv kan spille, som vi gjorde i dag (mod Virum Skole, red.), så skal vi nok komme i Parken.

Nærum Skole er aldrig kommet så langt i turneringen før, men det er også et fremragende hold, de har fået samlet i år. På målmandsposten er Victoria Lose en sikker redningskvinde. Hun griber ind med autoritet gang på gang. I forsvaret er blandt andre Julie Marie Hvalsum i særklasse, når hun holder modstanderne væk med flotte tacklinger.

LÆS OGSÅ: Mega nederen

På midtbanen er Fie Lehman Larsen fremragende til at stoppe modstanderne og fordele spillet. Og selv løbe afsted, hvis det skulle være.

Det lover godt
Det er et dygtigt hold. Ellers står man heller ikke i slutspillet i Ekstra Bladet Skolefodbold med en målscore på vanvittige 31-2. Det kræver klasse. Og det har de i Nordsjælland.

Næste udfordring er kvartfinalen mod Dagmarskolen 12. april på hjemmebane. Dagmar-pigerne kan også lidt af hvert med en fodbold, så det bliver en fantastisk dyst.

Se billeder fra Nærums kredsfinale

Se de to hold. Og tjek evt. vejrudsigten, hvis du skal se kampen fra første række.

Følg os på Facebook

1 af 4 Tre glade Nærum-piger. (Foto: Henrik Schou)
2 af 4 Sofie Qvist står aldrig stille. (Foto: Henrik Schou)
3 af 4 Et mål fejres blandt pigerne. (Foto: Henrik Schou)
4 af 4 Nærum-tøserne til venstre. (Foto: Ekstra Bladet)
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere