780 mål er scoret af de bedste hold

De 32 hold i kredsfinalen har været flittige ved netmaskerne

Janice Jakobsen fra Himmelev Skole har samlet 17 mål allerede. Den 12-årige pige mangler fem for at blive topscorer i landet. Foto: Thomas Sjørup
Janice Jakobsen fra Himmelev Skole har samlet 17 mål allerede. Den 12-årige pige mangler fem for at blive topscorer i landet. Foto: Thomas Sjørup

Stilling Skole er kvalificeret med blot 8-1 i målscore. De forsvarende mestre fra Egeskolen er de mest scorende, de står på 40-4. Godt hjulpet af turneringens topscorer Mathias Kjærulf med 27 kasser.

12-3, 13-3, 14-4, 15-3 og 16-2 kan det også lade sig gøre at være i 1/8 dels finalerne med. Men mest bemærkelsesværdig er dog målscoren fra Sortebakkeskolen fra Jylland Nord. Pigerne har som de eneste ikke ladet et eneste mål gå ind - 34-0 er facit ind til nu.

Snittet for holdene er 24,4 mål i de første runder.

Sjælland og piger er farligst

En sammentælling giver 433 mål til holdene i de fire kredse på Sjælland. 347 mål har man scoret vest for Storebælt i de fire kredse her tre kampe før finalen i Parken til april.

Pigerne har samlet lavet 443 mål mod drengenes 337 kasser.

Dårligste forsvar har drengene fra Rønde, der har ladet 17 mål slippe ind mod deres egne 27 i den anden ende. Hos pigerne er forsvaret hos Mørkhøj Skole mest hullet, de har sluppet 12 mål forbi, men de har selv lavet 37.

Størst jævnbyrdighed mellem to hold er der i dysten mellem Himmelev Skole fra Roskilde og Nyrupskolen fra Kalunborg. Her er cifrene 35-1 mod 35-2.

Følg det hele tæt

Hver dag her på sitet kan du følge alle kampene med mål, reportager og fotos. I Ekstra Bladet onsdag og lørdag får du lidt mere. God fornøjelse med kredsfinalerne - og forhåbentlig masser af mål.

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere