Den stærke stamme

Anden gang: Grønvangskolens drenge er én sejr fra Parken

Edin (i midten) stod for en kasse i den tætte kamp. (Foto: Henrik Schou)
Edin (i midten) stod for en kasse i den tætte kamp. (Foto: Henrik Schou)

Otte af Grønvangskolens spillere er nu i semifinalen i Ekstra Bladet Skolefodbold for andet år i træk. De skal igen prøve at nå Parken. Og det har de holdet til.

Godt kollektiv
De er godt sammenspillet og flytter sig godt for hinanden. I målet viser Simon Norlén sikkert spil og stor autoritet; forsvaret bliver godt dirigeret af Andreas Grøndahl Nourozi, og på midtbanen arbejder Nawzad Ahour og Rasmus Hansen stenhårdt. I front er Edin Skenderoski, Danni Jakobsen og topscorer Andreas Kjær farlige for ethvert forsvar.

LÆS OGSÅ: Fra sygehus til sejr

Alligevel blev Overlunds drenge ved med at kæmpe det bedste, de havde lært. De gav aldrig op, selvom spillet aldrig rigtig kom til at glide. De er blevet bakket godt op af mange tilskuere turneringen igennem og har vist deres fans flot spil og gode mål.

- Jeg har været sløj og kom aldrig i gang. Det samme gjaldt holdet. Vi fik aldrig gang i spillet - det hang ikke sammen. Havde vi bare spillet som mod Sortbakken, kunne vi måske have vundet, sagde Overlunds anfører og profil, Asbjørn Thorup, efter kampen.

Se det store galleri fra kampen

Erkendte nederlaget
Overlunds træner, Henrik Nielsen, sagde i omklædningsrummet, at de bare var oppe imod et bedre hold:

- Det var et godt hold. De var boldsikre og sammenspillede. Det var fortjent, de vandt i dag. Men vi har haft et godt sammenhold og er glade for, at vi har noget så langt med den store opbakning fra elever og lærere på skolen.

Og Overlund Skole skal virkelig have ros. De har spillet en flot turnering. Spillerne først og fremmest, men også folkene rundt om holdet - træneren, tilskuerne og så videre.

LÆS OGSÅ:Overlund på kæmpe opgave

Og der er er da også stor kvalitet over Grønvang. Blandt andre keeper Simon Norlén er i særklasse.

- Jeg er den eneste, der spiller i Esbjerg. Der spiller jeg mesterrække og træner med U17-holdet. De øvrig på skoleholdet spiller i Vejen.

Den beskedne dreng skyndte sig dog at give æren videre:

- Det er ingen sag, når man har så godt et forsvar, pointerede han glad.

Bliv fan på Facebook

1 af 5 Begge holds spillere leverede fight af høj klasse. (Foto: Henrik Schou)
2 af 5 Kontaktlisten røg under kampen. (Foto: Henrik Schou)
3 af 5 Hjemmeholdet bed fra sig til tider. Blandt andet med et mål. (Foto: Henrik Schou)
4 af 5 Jublende hjemmepublikum. (Foto: Henrik Schou)
5 af 5 Edin (i midten) stod for en kasse i den tætte kamp. (Foto: Henrik Schou)
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere