TV2 i stærkeste opstilling

Super team: Thomas Kristensen og Morten Bisgaard er klar til 9. april i Farum Park

(Foto: Ekstra Bladet)
(Foto: Ekstra Bladet)

Når de to finaler skydes i gang kl 13.10 og 15.20, vil det foregå for snurrende kameraer. TV2 dækker nemlig begge kampe live på hovedkanalen, som var det en landsholdskamp med Nicklas Bendtner og Christian Eriksen.



Fuld dækning på
17 kameraer sørger for, at Ekstra Bladet Skolefodbold kan nydes helt ind i de danske stuer. Begge kampe kommenteres af TV2's alvidende makkerpar, Thomas Kristensen og Morten Bisgaard.

- Jeg var nede og se semifinalen, hvor Hunderupskolen blev slået ud af Nordstjerneskolen, og jeg var meget imponeret over niveauet. Jeg glæder mig helt vildt til at følge de fire hold i finalen, fortæller Thomas Kristensen.

- Det her er måske den største oplevelse, de nogensinde får. Og måske den eneste gang, de kommer i landsdækkende fjernsyn. Jeg har selv spillet Ekstra Bladet Skolefodbold, og jeg husker tydeligt, hvor skidesjovt, det var, fortsætter han.

- Desværre var vi slet ikke lige så gode i 80'erne, da jeg spillede for Nordvangskolen i Hjerting ved Esbjerg. Men glæden er præcis den samme.

Se også: De underholder til finalerne