TV: Vognsens vidunder-frispark

Lynstart: Et minut tog det Frederik Vognsen at score fra 35 meter

Frederik Vognsen (tv) jubler sammen med kampens anden målscorer, Christian Valentin. (Foto: Henrik Schou)
Frederik Vognsen (tv) jubler sammen med kampens anden målscorer, Christian Valentin. (Foto: Henrik Schou)

- Jeg tænkte ikke så meget, jeg skød bare et indlæg.

Dyhrs Skoles midtbanedynamo Frederik Vognsen var efter kampen mod Antvorskov Skole ikke meget for at prale med sit ellers flotte mål.

Blot et minut og otte sekunder skulle Vognsen bruge, før han kanonerede et frispark ind fra 35 meters afstand.

Se Frederik Vognsen beskrivelse af målet lige efter kampen:

Fornemt udført plan
Dyhrs-træner Phil O'Connor havde inden kampen løftet sløret for en taktik med fokus på en solid defensiv, og så ellers satse på dødbolde. Den taktik lykkedes til fulde.

- Vi har de fleste af vores gode spillere i forsvaret. Vores forreste mand spiller håndbold til dagligt. Så vi mangler bredden i forhold til Antvorskov Skole, som jo har mange flere spillere at vælge mellem.

Dyhrs-drengene, der stillede op i en 4-1-4-1-opstilling med, kender hinanden fra klubfodbold, hvilket var tydeligt at se. Det var et højt niveau, der blev lagt for dagen.

Dyhrs Skoles Christian Valentin tiljubles efter sit flotte mål til slut. (Foto: Henrik Schou) Nyheder TV: Valentins vilde kasse

Phil O'Connor var ikke overrasket over, at Frederik Vognsen scorede fra distancen.

- Jeg vidste udemærket godt, at Vognsen er giftig på dødbolde. Han gjorde det rigtigt godt på midtbanen, selvom han normalt spiller midterforsvar, iøvrigt ligesom Christian Valentin.

Optimistisk matchvinder
Frederik Vognsen selv glædede sig over avancementet. Dødboldsspecialisten var optimistisk omkring den videre færd i Ekstra Bladet Skolefodbold.

- Vi vinder i hvert fald de næste to kampe.

Se interview med Frederik Vognsen efter kampen:

Følg os på Facebook