Tyrkisk peber på holdet

Imponerende: To tyrkiske tvillinger tryller

Erkan med sorte støvler
Serkan med lyserøde støvler. (Foto: Jørgen Jakobi)
Erkan med sorte støvler Serkan med lyserøde støvler. (Foto: Jørgen Jakobi)

- Erkan - Serkan, råber Hedegårdenes skoles lærer, når han henvender sig til holdets midtbanedynamo,  de to tyrkiske tvillinger. Så ved han, at den han mener, hører efter.

Ligner hinanden
Ingen kan kende forskel på dem, men i dagens kamp havde de forskellige farver støvler på.

- Fordi så kan andre lettere genkende os, sagde de i munden på hinanden. 

Er der for hinanden
Man kan slet ikke stille et spørgsmål til Erkan, før Serkan har svaret eller omvendt. De tænker ens, og svarer stort set ens. På banen er der superopbakning til hinanden. Hvis Serkan bliver snydt, kommer Erkan, og hvis han også bliver tørret, så er Serkan tilbage og rager bolden til sig  og er i gang med at vende spillet, og Erkan er klar til at modtage bolden.

Se også: Retfærdigheden sejrede til sidst  

De er som terrierhvalpe på midtbanen, hvor de med deres store løbepensum er med at give skoleholdet et vist format i dette års turnering.

- Vi går i 9. klasse, så i år er sidste chance for at spille skolefodbold, og det er hammersjovt - især i dag, hvor vi slog Absalon. Vi spiller fodbold med halvdelen af dem i RB06, så når vi skal træne i dag, skal der drilles igennem, lyder det grinende fra begge tvillinger.

Selvtilliden fejler intet
De er begge to sikre på, at næste modstander Lindebjergskolen også bliver nedkæmpet, og kækheden havde såmænd også ført dem et par runder længere frem, før de blev bremset i deres drømme af besindige holdkammerater.

Se også: Absalons tre musketerer  

Hvis Absalons målmand havde tænkt i tvillingebaner, kunne han måske have taget det sidste straffe, for de skyder præcis det samme sted.

Se deres straffespark her: