Bredgaard skriver historie

Alltime-topscorere: Sofie Bredgaard er nu nummer tre på listen

Sofie Bredgaard gik benhårdt efter at rykke op som nummer tre på alltime-topscorerlisten i kvartfinalen. Foto: Henrik Schou
Sofie Bredgaard gik benhårdt efter at rykke op som nummer tre på alltime-topscorerlisten i kvartfinalen. Foto: Henrik Schou

Sofie Bredgaard er efterhånden ved at blive lidt af en legende i Ekstra Bladet Skolefodbold. I denne sæson alene har hun scoret 30 mål og fører suverænt pigernes topscorerliste. Hun fik debut allerede som 10-årig for Kregme Skole. Siden skiftede hun til Frederiksborg Byskole, hvor hun i sæsonen 2015/2016 var med til at vinde turneringen, da hun blot gik i syvende klasse.

Se også: TV: Frelseren skrev sig ind i historien

I top tre
Med sine to mål i kvartfinalen formåede Sofie Bredgaard at skrive sig ind i historiebøgerne på ny. De to mål bringer hende nemlig forbi Rie Grinderslev, som nåede at score 65 mål i turneringen over mange sæsoner. Det betyder, at Bredgaard nu er nummer tre på på listen over de mest scorende piger i turneringens historie med 66 kasser.

Det er en kæmpe præstation af U16-landsholdsspilleren. Der er dog fortsat lidt op til Fiona Hjartved på andenpladsen, der nåede at nette 72 gange. Øverst hersker Agnes 'Dronningen' Høybye, der scorede imponerende 93 gange.

Følg med i den kommende uge, hvor Sofie Bredgaard skal forsøge at spille sig i sin anden finale i Ekstra Bladet Skolefodbold og måske rykke tættere på Fiona Hjartved på alltime-topscorerlisten.

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen