Christian Eriksen med for 10 år siden

Stjerne: Landsholds-10'eren spillede for Lillebæltskolen tilbage i 2006

Lillebæltskolens holdfoto. Christian Eriksen er ret genkendelig. Foto: Ekstra Bladet
Lillebæltskolens holdfoto. Christian Eriksen er ret genkendelig. Foto: Ekstra Bladet

Dengang var talentet til at få øje på. På Fyn - og nok også en del bredere ud end det - vidste de, at Christian Eriksen rendte rundt med et ganske særligt talent. Den kreative 10'er, som satte angreb i gang.

Se også: Stjernerne: Her spillede de skolefodbold

Gode minder fra turneringen
Dengang var det for Lillebæltskolen i Ekstra Bladet Skolefodbold og OB. Siden er turen gået forbi Ajax, og nu er han i engelske Tottenham.

Se også: Overblik: Det sker hos topscorerne

Og så er han selvfølgelig en fast del af landsholdet, som han fik debut for helt tilbage i 2010. Blot fire år efter kampene for Lillebæltskolen. Kampe, som PL-stjernen husker ganske godt:

- Jeg har gode minder fra turneringen, som jeg nyder at tænke tilbage på. Jeg var med for første gang i skolefodbold, da jeg gik i 6. klasse. Det var stort, fordi jeg spillede med dem i 8.- og 9. klasse, husker Christian Eriksen, der nåede at få to fidusbamser.

Se også: Programmet: Find din næste kamp

Nåede kreds-semifinale
Dem fik han i kampe for Lillebæltskolen fra Middelfart. Det bedste resultat var en kreds-semifinale på Fyn.

Se også: Top-5: Ugens mest læste

Selvom det er en bedrift i sig selv, slår det ikke, hvad han præsterer for både Tottenham og landsholdet i øjeblikket.

Han er altså en af dem, der er noget rigtig langt, siden han rendte rundt og spillede skolefodbold for sin skole. Her kan du læse om mange andre, der her taget talentet langt.

Talentjagt
Hvert år holder vi nøje øje med de nye stjerner. Spotter dem på vej op og tager temperaturen på deres talent. I jagten på den næste Christian Eriksen, Michael Laudrup eller Jacob Bruun Larsen.