Fejrer stadig finalesejr 25 år efter

Betyder så meget: Ekstra Bladet Skolefodbold samler folk - også 25 år efter de vandt turneringen

Bagest fra venstre Kjeld Mauritzen (træner/massør), træner John Hansen, Michael Friis, Chris Hermansen, Per Bromerholm, Carsten Nielsen, Claus Schmidt, Kim Hansen, Claus Jensen og holdleder Gert Nørgaard. Forrest fra venstre Thomas Dam, Ole Hermansen, Michael Hermansen, Henrik Sørensen, Allan Hansen, Michael Thomsen, Danny Nonbo og Jim Johansen.
Bagest fra venstre Kjeld Mauritzen (træner/massør), træner John Hansen, Michael Friis, Chris Hermansen, Per Bromerholm, Carsten Nielsen, Claus Schmidt, Kim Hansen, Claus Jensen og holdleder Gert Nørgaard. Forrest fra venstre Thomas Dam, Ole Hermansen, Michael Hermansen, Henrik Sørensen, Allan Hansen, Michael Thomsen, Danny Nonbo og Jim Johansen.

Ekstra Bladet Skolefodbold er en helt særlig turnering. Bolden har rullet siden 1961, og samlet elever i og på tværs af klasser og årgange.

Vi kan høre hvor meget det betyder, når professionelle og tidligere profiessionelle fodboldspillere tager med ud og ser deres gamle skole spille. Se for eksempel Stig Tøfting og Ryan Laursen besøge deres gamle skoler.

50 år med skolefodbold

25 års jubilæum for sejr i Parken
Turneringens samlende element bliver dog endnu mere tydeligt, når en historie som denne dukker op.

En kold novemberdag i 1990 vandt drengene fra Bakkevejens Skole Ekstra Bladet Skolefodbold. De vandt 4-2 i finalen over Hedegårdsskolen. Det blev en oplevelse, som de dengang 15-16-årige drenge, aldrig glemmer. Pokalen blev overrakt af den nuværende landstræner Morten Olsen.

Holdfotoet fra finalen i 1990.
Holdfotoet fra finalen i 1990.

Siden sejren i 1990 har Bakkevejens vindere mindet sejren hvert femte år, og i år var det så tid til 25 års jubilæum. Der blev selvfølgelig taget et holdbillede, som matcher det der blev taget ved sejren for 25 år siden. Michael Friis mangler dog på grund af sygdom.

— Vi startede med en times indendørs fodbold på efterskolen, hvor 12 spillere deltog, fortæller Michael Hermansen til Ugeavisen Bramming, om fejringen af 25 års jubilæet.

— Derefter var vi en tur på Bakkevejens Skole for at se det vægmaleri i den gamle samlingssal fra skolens 100 års jubilæum, som vi også er en del af. Og så festede vi videre privat med god mad fra Golfklubben, videoen fra finalen, en tipskupon (den samme vi kører hvert 5. år), og til slut var nogle af os på Kontoret, for lige at slutte af.

Holdbilledet 25 år efter. (Foto: Michael Hermansen)
Holdbilledet 25 år efter. (Foto: Michael Hermansen)

Brød igennem i skolefodbold
En af profilerne fra Bakkevejens Skole i 1990, var Chris Hermansen. Han scorede 25 mål i turneringen det år de vandt, hvoraf tre af dem faldt i finalen.

Han fik senere en flot karriere, som blandt andet bød på en kontrakt hos tyske FC Køln. Men der var også masser af succes og mål i de danske rækker.

Chris Hermansen blev dansk mester med Herfølge i 2000. Et mirakelmesterskab, som ingen havde regnet med. Med John 'Faxe' Jensen i spidsen som spillende træner. Karrieren har dog siden skolefodbolden også bragt Hermansen til klubber som Esbjerg, Vejle og AB.

Pokal, holdkort og fidusbamse fra finalen i 1990. (Foto: Michael Hermansen)
Pokal, holdkort og fidusbamse fra finalen i 1990. (Foto: Michael Hermansen)