Afgjort fra pletten

Tæt duel: Spænding til sidste fløjt

Det blev et tæt opgør, hvor begge holds målmænd måtte på arbejde. Foto: Palle Rhode
Det blev et tæt opgør, hvor begge holds målmænd måtte på arbejde. Foto: Palle Rhode

Tallerupskolens drenge tog på hjemmebane imod Vissenbjerg Skole, og det skulle vise sig at blive et tæt opgør, hvor der var spænding til det sidste.

De to hold mødte hinanden med spillere, der for ca. halvdelen af hvert holds vedkommende skulle spille turneringskamp senere for klubben Højfyn, så der var tale om et vaskeægte lokalopgør.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Målfattig herrefight

Fight fra start
Og der blev gået til stålet straks fra kampens start, og spillet bølgede frem og tilbage.

Efter otte minutter løb Vissenbjergs målmand Benjamin Møller ud for at sparke bolden væk udenfor straffesparkfeltet. Men uheldigvis og uden en modspiller i nærheden vred han om på knæet således, at det var umuligt for ham at fortsætte.

Efter en hurtig rådslagning valgte Vissenbjerg at sætte Alexander Brixner i mål. En plads han aldrig før havde spillet. Alexander blev sat på mange prøver med det samme, men han tog fint for sig, og ved pausen var stillingen 0-0.

Anden halvleg lignede meget den første. Tallerupskolen havde bolden en del med Deyar Mohammed som manden bag mange angreb, og Rasmus Christiansen der med sin fysik voldt Vissenbjerg Skole mange problemer.

Omvendt havde Vissenbjerg mange farlige forsøg på langskud og farlige forsøg ved den bomstærke Magnus Tobiassen.

Da man så småt havde indstillet sig på straffespark, lykkedes det alligevel ti minutter før tid Magnus Tobiassen at tilkæmpe sig en lang fremlægning og sparke bolden forbi Tallurupskolens ellers velspillende målmand. 1-0 til Vissenbjerg og de fleste regnede kampen for afgjort. Men i 20 sekunders overtid lykkedes det alligevel Rasmus Christiansen at få bolden forbi Alexander i gæsternes mål.

Hjemmeholdets tilskuere var mødt talstærkt op til opgøret. Foto: Palle Rhode
Hjemmeholdets tilskuere var mødt talstærkt op til opgøret. Foto: Palle Rhode

Se også: TV: Taberne jublede

Måtte afgøres fra pletten
Dermed måtte det hele afgøres fra 11-meter pletten i en straffesparkskonkurrence.

Begge hold fulgtes ad og brændte hver en gang indtil stillingen 4-3 til Vissenbjerg. Et spark tilbage til Tallerupskolen i bedste fald. Men sparket blev brændt, og derfor endte det hele med en samlet sejr på 5-4 til Vissenbjerg Skole.

Det er i øvrigt værd at bemærke, at eleverne fra Tallerupskolen havde fået fri til kampen, der blev overværet af mere end 300 tilskuere i alle aldersklasser.