Afgjort på fire minutter

Mistede ikke modet: Selv efter at være bagud 3-0 kæmpede værterne videre

Der var trængsel i værternes straffesparksfelt. Foto: Palle Rhode
Der var trængsel i værternes straffesparksfelt. Foto: Palle Rhode

Torsdag tog pigerne fra Tingløkkeskolen imod Søhusskolen i 5. runde af Ekstra Bladet Skolefodbold.

Allerede da bolden blev sat i spil, blæste den ud til hjørnespark til Søhusskolen på grund af den kraftige vind.

Line Pedersen fra udeholdet sparkede højt fra højre side, og bolden blev nærmest båret i mål. Efter sølle 45 sekunder.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Ny fisk på krogen

Kæmpede mod hårde odds
Søhusskolens spillere og vinden blev ved med at presse bolden frem i Tingløkkes straffesparksfelt.

Efter tre minutter sparkede anfører Anna Krog bolden i kassen til 2-0.

Straks efter bolden var givet op, var den gal igen. Mille Nielsen sparkede utageligt bolden i mål. 3-0, og der var kun spillet tre minutter og 50 sekunder.

Man begyndte at frygte det værste for Tingløkkeskolens unge hold og målmand Søs Larsen i særdeleshed. Men værterne fik langsomt samlet tropperne.

Flot klaret et hold med adskillige spillere fra 6. og 7. klasse. Målmand Søs havde heller ikke helt mistet modet og tog flere farlige forsøg fra Søhusskolen. 

Ved fremragende fight og holdånd lykkedes det Tingløkkeskolen at holde stand de næste 20 min, indtil Luna Thomsen fik scoret til 4-0. Det var også stillingen ved pausen.

Gæsternes Johanne Christensen måtte tage på skadestuen efter et vrid i knæet. Foto: Palle Rhode
Gæsternes Johanne Christensen måtte tage på skadestuen efter et vrid i knæet. Foto: Palle Rhode

Se også: Klasse-Krog klappede til

Pyntede på resultatet
Så var det spændende at se, om hjemmeholdet kunne drage samme fordel af vinden i anden halvleg, som Søhusskolen havde gjort i første halvleg.

En fornuftig pausesnak og coaching fra træner Lars Black bragte Tingløkkeskolen mere ind i kampen fra starten af anden halvleg. 

Allerede efter fire minutter blev der dømt straffe til Tingløkkeskolen. Emilie Mehlum scorede sikkert.

Efterhånden viste pigerne fra Søhusskolen, at de også kunne spille fodbold i modvind.

Anden halvleg formede sig også som et stort pres mod Tingløkkeskolen. De skulle dog helt hen til ti minutter før tid, hvor anfører Anna Krog tog sagen i egne fødder og driblede sig fri til sit andet mål.

Efter kampen har Anna scoret ti mål. Fire af målene scoret hun i skolens anden kamp, hvor de vandt 8-0 mod Ubberud Skole.

5-1 endte kampen til Søhusskolen. Helt fortjent. De er nu videre til kredssemifinalen, hvor de skal møde Broskolen.

KAMPFAKTA:

Resultat:
Tingløkkeskolen - Søhusskolen, 1-5

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Marie Fabricius, Tingløkkeskolen
Johanne Christensen, Søhusskolen

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Lea Jensen, Tingløkkeskolen

Se også: Vendte truende nederlag

En tur på skadestuen
Søhusskolen har rigtig mange dygtige spillere. Paradoksalt nok stod bagerste spiller Johanne Christensen stærkest i billedet.

Skæbnen var lidt hård ved Johanne, der efter cirka 15 minutters spil i anden halvleg endte kampen i tårer efter et sammenstød med en modstander. Med et vrid i knæet sluttede hendes kamp. Heldigvis var både far, farfar og farmor med som tilskuere og kunne sikre, at Johanne blev bragt til skadestuen.

Beslutningen om at tildele Johanne fidusbamsen var truffet lige inden hun blev skadet. Så naturligvis fik Johanne det gyldne bevis for en fremragende indsats. Vi ønsker Johanne god bedring.

Tingløkkeskolen består af flere spillere fra 6. og 7. klasse, og man må derfor regne med holdet i fremtiden.

Det var faktisk fremragende klaret at nøjes med et nederlag på 5-1. Det kunne være gået langt værre.

Marie Fabricius gik forrest i en stærk rolle på midtbanen og fortjente fidusbamsen. På næsten samme niveau spillede Lea Jensen, og for en fair og stærk indsats modtog hun fairplay-håndklædet.

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen