Vandpolo på Fyn

Husk snorklen: Holluf Piles-piger var klart bedst til at spille på det våde underlag

Holluf Pile foran Rasmus Rask' mål. (Foto: Ejgil Sørensen)
Holluf Pile foran Rasmus Rask' mål. (Foto: Ejgil Sørensen)

På en bane der næsten var bedre egnet til vandpolo end til fodbold mødtes tøserne fra Holluf Pile skole og Rasmus Rask skolen. Det blev selvsagt en noget tilfældig omgang fodbold. Holluf Pile var dog langt de bedste til at få styr på spillet, ja faktisk var de totalt overlegne i hele kampen.

Så meget at holdets målmand Kristine Larsen kun rørte bolden to gange i hver halvleg. Selv om pigerne fra Rasmus Rask var totalt nedspillet, så kæmpede de flot hele kampen og opgav aldrig mod et hold, hvor de fleste af spilerne til daglig spiller i B 1913.

LÆS FAKTA OM KAMPEN HER

Vi tabte da ikke 20-0
Selvom banen næsten var umulig at spille fodbold på, så viste pigerne fra Holluf Pile i glimt at de var rigtig gode fodboldspillere. Især Daisy Andersen og Anne Wisborg , som begge scorede to gange. Dem kommer vi sikkert til at høre meger mere til fremover.

Daisy fik fidusbamsen hos Holluf Pile, medens det hos Rasmus Rask var Frederikke Pedersen, der løb med æren. Fair-playprisen fik Emma Munk ligeledes fra Rasmus Rask.

Selvom de tabte, så var der ingen sure miner hos Rasmus Rasks piger. Tværtimod, for som der blev sagt 'så tabte vi da ikke 20-0 som de havde været inde på nettet og se at andre hold havde gjort'.

Bliv fan på Facebook