Danser som Neymar

Fynsk rap: To profiler havde forberedt en måldans

Magnus og Ahmad legede for et kort øjeblik Vild med dans, da de efterlignede Neymar. (Foto: Henrik Schou)
Magnus og Ahmad legede for et kort øjeblik Vild med dans, da de efterlignede Neymar. (Foto: Henrik Schou)

ODENSE (Ekstra Bladet): At de unge drenge ser op til deres fodbold-idoler er ikke nyt. De spiller i trøjer med de store navne på ryggen. Magnus Pedersen og Ahmad El Ahmad fra Sct. Hans Skole havde besluttet sig for at fejre deres mål ved at danse som deres store helt, Neymar som i disse dage er på vej til Real Madrid. Det brasilianske supertalent er kun fem år ældre end de fynske knægte på 16 år. De har derfor let ved at lege sammen. Ikke i virkeligheden, men på tv og over nettet.

– Vi havde set ham på Youtube, hvor han efter en scoring løb ud og tog en kasket på, og dansede, da han havde scoret for sin klub Santos, forklarer Magnus. Ahmad supplerer:

– Før kampen havde vi aftalt, at den skulle komme. Men først, når vi var sikre på sejren. De andre vidste ikke noget om det.

Ved 3-0 målet fra Ahmad løb de to svende pludselig ud til siden og hentede en kasket hver, og så var der dømt dans og brede smil i Odense.

LÆS OGSÅ: Sankt Hans

Se stort galleri fra kampen HER

Endnu en dans
Vestre Skole blev sendt hjem med 10-2 i bagagen. Magnus fik nettet fem af gangene. Men det kunne have været langt værre for udeholdet.

– Vi pressede på under hele kampen, selv om den var hjemme ret hurtigt. Vi ville vise, at vi kunne noget i begge halvlege, og at der ikke gik champagnefodbold i den, som vore træner sagde, fortæller Ahmad, der var en stor synder foran mål. Nærmest Torres-agtige chancer blev misbrugt. Den slags kan koste dyrt i næste runde på onsdag mod Hunderupskolen. Her byder de to drenge på hjemmebane op til endnu en dans.

Se fakta HER

LÆS OGSÅ: Sankt Hans

Bliv fan på Facebook