Netmaskerne blaffrede

Målhjørne-rengøring: Oliver Haugen fik banket godt til målmaskerne med sin perle af et mål

Seden Skolen havde helt styr på kampen. (Foto: Gert Irming)
Seden Skolen havde helt styr på kampen. (Foto: Gert Irming)

Dagens kamp blev spillet på en velplejet,men våd bane efter en kraftig byge før kampstart. Men godt fodboldspil fra begge hold fik solen til at skinne og overtøj og paraply forsvandt hurtigt som om solen tittede frem.

De første ca. 10 minutter var meget lige, men så tilkæmpede hjemmeholdet sig overmagten. Efter at have brændt en kæmpechance lykkedes det i det 13. minut Emre Agar fra Seden Skole at bringe hjemmeholdet på 1-0 efter en god kombination. Han placerede sikkert bolden forbi en chanceløs Mohammed Fayomi målmand i H.C. Andersen Skolens mål. Det var halvlegens højdepunkt.

Hjemmeholdet pressede på
Straks fra anden halvlegs start blev udeholdet presset tilbage på banen, og det gav plads til skud udefra, men igen clearede keeperen, der iøvrigt fik fidusbamsen for sin flotte målmandspræstation kampen igennem.

På et fantastisk flot langskud helt oppe i krydset uden chance for parering lykkedes det Oliver Haugen at afgøre kampen i det 37.minut. Han tog resolut chancen langt udefra og med et særdeles velplaceret og hårdt spark ryddede målhjørnet for det spindelvæv,der ikke allerede var regnet væk.

Årets mål på stadion må uden tvivl tildeles dette flotte mål.

Selv om udeholdet pressede på for en reducering var sejren dog aldrig i fare og Seden Skolen er videre til næste runde.

Bliv fan på Facebook