ZOOM: Vinding Skole - Hunderupskolen

Drenge: 'Rookierne' mod de rutinerede

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Der er i den grad lagt op til et brag onsdag 13. november kl.11, når de nye drenge i klassen, Vinding Skole, tager i mod de sidste to års finalister, Hunderupskolen.

Se de to hold HER

Tjek vejret for kampen HER

Vinding har ikke store traditioner i turneringen, men har vist, at de kan og vil være med, hvor det gælder. Uden den store slinger i valsen, har de spillet sig i kredsfianlen. Her møder de et bundrutineret hold, nemlig de seneste to års finalister fra Hunderupskolen. Skal Vinding-drengene fortsætte de gode takter, eller er Hunderup for rutinerede? Onsdag finder vi svaret.

Vinding: Et helt hold
Hos drengene fra Vinding, finder vi et hold, der har vist utrolig spilleglæde og stabilt spil gennem turneringen. De lagde ud i de første runder med sejre påå 11-0 og 15-1. Med andre ord, Vinding Skole lagde man hurtigt mærke til i dette års turnering.

De træder da også ind i kredsfinalen med en sikker målscore på 34-3. Så et hold, der forstår at dække af bagerst og slå til forrest på banen.

Men skal man sætte en finger på holdets store succes, så er man nok nødt til at nævne Rasmus Fink. Angriberen, der til daglig spiller i Vejle Boldklub, har i flere kampe været afgørende, når det gjaldt. Særligt i sidste kamp, hvor han satte den afgørende scoring ind - og så på at saksespark!

Rasmus Fink har grund til at smile. Han lykkedes blandt andet med at sakse sit hold i kredsfinalen. (Foto: Ekstra Bladet)
Rasmus Fink har grund til at smile. Han lykkedes blandt andet med at sakse sit hold i kredsfinalen. (Foto: Ekstra Bladet)

Se også: Saksede sig i kredsfinalen

Men spørger man angriberen selv, så vil han helst ikke sætte sig selv over holdet:

- Alle 14, der er med til kamp, er gode, og alle 11, der spiller på banen, er gode på deres pladser, så synes, at vi spiller som hold, og det er vores styrke, udtalte Rasmus blandt andet efter sidste kamp, der sikrede dem pladsen i kredsfinalen.

Se også: Interview: Sakse-Finken taler ud

Og noget tyder da også på, at han kan have ret. For godt nok har han scoret 11 mål alene, men kigger man ned gennem angrebs- og midtbanerækkerne, så finder man altså en relativ lang liste med spillre, der har fire eller fem mål på kontoen. Blandt andre Janus Larsen og Jonas Andersen med hver fem mål, og Jonas Wagner med fire mål.

Jonas Wagner og Jonas Andersen fra en tidligere kamp. (Foto: Ekstra Bladet)
Jonas Wagner og Jonas Andersen fra en tidligere kamp. (Foto: Ekstra Bladet)

Så holdets styrke skal helt sikkert findes i deres bredde, da de også har formået at spille sig videre i kampe, hvor modstandere havde læst på lektien og pakket Rasmus Fink godt og grundigt ind.

Se også: På Vinding-kurs

Og så har holdets defensiv endnu ikke udmærket sig på den negative måde, ved at have nogle store udfald eller breakdowns. Tre mål er gået ind fordelt på to kampe. Det vidner virkelig om et stærkt kollektiv.

Hunderup: Erfarne herrer
Hunderupskolen, Hunderup eller bare hundene. Kært barn har mange navne. Og det er i sandhed et hold, som alle skolefodbold-elskere efterhånden bør kende til.

To år i træk har de spillet sig hele vejen til finalen, og gerne ved brug af flot kombinationsspil og store profiler.

Se også: TV: Hunderupskolen jubler: Vi er meeeestrene

Både finalen 11/12 og 12/13 var bygget om den samme gruppe af spillere, det har betydet, at Hunderup-drengene i år har måtte sige farvel til nogle af de bærende kræfter fra tidligere. Blandt andre Alexander Hemmingsen og Robert Borgaard.

Med det sagt, så er der altså stadig en cirka otte spillere tilbage fra sidste år. Otte spillere, som altså har prøvet at være hele møllen igennem, og ved, hvad der skal til.

To af dem er Christian Haller og Victor Larsen, som mere eller mindre bare har taget over, hvor de andre slap. Særligt Christian Haller er virkelig trådt i karakter, og styrer midtbanen med hård hånd.

Christian Haller sætter uden problemer de større og langsommere modstandere. (Foto: Henrik Schou)
Christian Haller sætter uden problemer de større og langsommere modstandere. (Foto: Henrik Schou)

Se også: TV: Haller-luja

Herfra kan han så ligge og smide perfekte afleveringer til holdets anden genganger og nok klare profil, Victor Larsen, der allerede står noteret for 14 kasser.

Victor Larsen viser prøver på sit talent. (Foto: Henrik Schou)
Victor Larsen viser prøver på sit talent. (Foto: Henrik Schou)

Se også: Udvist profil: - God kamp - ikke fra mig

Og sammenlignet med Vinding Skole, der også har en klar topscorer, så deler de to hold også næsten samlet målscore. 33-3 lyder Hunderups på. Altså et færre end modstanderen. Men hvor Vinding havde målene bredt fordelt, er det hos Hunderup altså primært Victor Larsen og Niklas 'Nikita' Madsen (otte mål, red.), der står noteret for de mange kasser. Resten er fordelt med et par til forskellige spillere.

Niklas Madsen viser overblik, teknik og bare store spande med overskud til de mange tilskuere i Odense. (Foto: Henrik Schou)
Niklas Madsen viser overblik, teknik og bare store spande med overskud til de mange tilskuere i Odense. (Foto: Henrik Schou)

Se også: TV: Tøserne kalder ham Nikita

Men som Vinding har Hunderup kun sat tre mål ind i to kampe. Det tyder på et godt og solidt forsvar, og med Mike Popp i målet, som også var med sidste år, er der altså også her en del rutine at trække på. Og det kan blive afgørende.

Derfor skal du sætte din penge på Vinding

Holdet er kommet frisk fra baghjul, og lader ikke til at lade sig hverken imponere eller skræmme over noget eller nogen. Hvis de tager den indstilling med sig i kredsfinalen, så er der absolut muligheder.

Ud over at have en profil som Rasmus Fink, så har holdet vist, at de har mange flere tangenter at spille på, også når han bliver lukket ned. Holdets bredde, der er gode på alle pladser, kan virkelig blive en fordel for dem.

Og så får de den efterhånden berømte hjemmebane, hvor den store opbakning fra venner og familie ofte har vist sig, at give de sidste marignaler.

Derfor skal du sætte dine penge på Hunderup

Rutine, rutine, rutine. Det ord kan ikke bruges nok gange om dette hold. For tredje år i træk har de spillet sig i kredsfinale. Det betyder, at de kontinuerligt har vist stabilt spil og flydende udskiftninger på holdet fra år til år, så de hele tiden har en kerne af spillere, der har prøvet det før.

To af disse spillere er Victor Larsen og Christian Haller, som også er holdets to stjerner i år. Victor i front som holdets klare topscorer, og Christian Haller på midtbanen, der med sin hurtighed kan sætte stort set alle i turneringen. At ens tanker ledes hen på en vis Messi, når man ser ham spille, er ikke tilfældigt.

Og så har holdet nok turneringens mest erfarne træner. Morten Rasmussen var i mange år professionel i både OB og tyske MSV Duisburg. Og så var han i 2002 var med til at spille pokaltitlen til OB ved at vinde 2-1 over FC Købenavn i Parken. Så han har prøvet det med finaler før. Alt den erfaring lader han til også at kunne sive videre til sine drenge fra Hunderupskolen. Når Morten taler, så lyttes der. Og indtil videre med god grund.

Noget for pengene
Det bliver nok en af de bedste drenge kredsfinaler, vi kommer til at opleve i år. To stærke hold, der begge råder over en klar topscorer og en stærk defensiv. Hunderupskolen har så det mere erfaring, til gengæld har Vinding Skole intet at skulle leve op til eller forsvare, og kan derfor spille frit spil.

Læs meget mere om kredsfinalen på vores site og Facebook.

Se også: Sådan gik finalerne i 2014

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere