TV: Niklas 'Nikita' Gerrard - farlig dynamo med mange navne

Midtbaneprofilen går forrest: På den offensive midtbane har Hunderupskolen sin nok bedste mand

Nikita Madsen er svær at komme uden om på midten. (Foto: Henrik Schou)
Nikita Madsen er svær at komme uden om på midten. (Foto: Henrik Schou)

VEJLE (Ekstra Bladet): Hunderupskolen fra Odense tordner på vej mod deres tredje finale i streg i Ekstra Bladet Skolefodbold. Først vandt de 2-1 i Parken i den store 50-års jubilæums finale.

Sidste år tabte de så 2-1 i Aarhus. Nu er kursen sat mod endnu en finale, der spilles lige før påske i april næste år et sted på Sjælland.

En af holdets absolut største profiler er midtbane-dynamoen Niklas Madsen, der af pigerne på skolen blot er døbt med kælenavnet Nikita.

Se også: TV: Tøserne kalder ham Nikita

- Ja, det er meget sjovt. Jeg er da blevet drillet lidt med det, da det pludselig stod inde på Ekstra Bladets hjemmeside. Men det var jo bare for sjov, det er helt ok. Så fik jeg drillet dem lidt tilbage, fortæller Nikita.

Han kunne så passende drille de omtalte piger med, at de lige netop ikke nåede med i kredsfinalen selv. De var ellers tæt på, de snublede lige før sidste runde.

Se de mange flotte billeder fra kampen her:

Se også: Galleri: Vinding Skole - Hunderupskolen

Klasseforskel - til sidst
Drengeholdet snubler ikke over noget. Det skulle da lige være over medaljer og pokaler. De spiller igen i år flot fodbold, der er bundet op på stærk fysik og nærmest skræmmende disciplin. Alle ved næsten som robotter, hvad de skal gøre. Som regel.

For holdet blev i kredsfinalen ude mod Vinding Skole endelig presset. Faktisk prøvede de at en modstander udlignede.

- Vi hænger lidt for meget med næbet, da de kom på 1-1. Det burde vi jo ikke. Der skal vi bare klø på. Det gjorde vi jo så også i anden halvleg, som han forklarer det.

Efter at drengene havde fået sat en række skabe på plads af den bestemte træner, kom de ud efter pausen som forvandlede.

- Men det er første gang, vi bliver presset. I anden halvleg var vi så overraskede over, hvor nemt det blev.

Pludselig var der klasseforskel, og kampen endte med en 4-2 sejr til fynboerne.

Se også: TV: Kølige køtere

Næsten fuldt hus fra OB
Nikita er glødende fan af Liverpool, hvor han har Steven Gerrard som en, han ser op til. Hjemme holder han naturligvis med den klub, han også selv spiller i. Som holdet spiller i, kan man sige.

- 13 ud af 14 spiller i OB, den sidste spiller i Næsby. Vi er så fire på førsteholdet, de andre spiller på andenholdet. Det giver os selvfølgelig noget, når vi så spiller Ekstra Bladet Skolefodbold, det er klart.

Nikita spiller på hold med Victor Larsen, Christian Haller og målmanden Christian Sørensen.

Hvilke svagheder
Dynamoen ligger på toppen af diamanten, kan man vel kalde det. Lige bag angriberne på den offensive midtbane, hvor han stikker bolde i dybden eller bruger sin egen fremragende sparketeknik til at score. Det er blevet til otte kasser i seks kampe i år.

- Vi har et godt kollektiv, som er gode med bolden. Og så er vores forsvarere gode til at spille bolden op. Plus vores midtbane og angreb hænger godt sammen, fortæller han om holdets styrker.

Se også: TV: Den fynske Zlatan - bare uden målene

At de to sidste kæder hænger så flot sammen, det er han selv meget skyldig i. Han fighter af et godt hjerte og har et fornemt blik for spillet. Som sit idol fra Liverpool skal han heller ikke have meget plads, før han fyrer kanonen af langt udefra. Det er blevet til nogle flotte mål.

- Jeg tager dødboldene på holdet og er god til at fordele boldene, siger han om egne styrker.

På spørgsmålet om holdets svagheder er han mere tænksom:

- Det er sgu svært at få øje på svaghederne...

Det svar er nok meget kendetegnende for Hunderupskolen. En foreløbig fornem blanding af at have sikkerhed overfor egne styrker, men på kanten af overmod. I kredsfinalen fik de efter en måske - på deres niveau - lidt famlende første halvleg lukket op for godteposen efter sideskiftet. I første akt løb de for lidt for hinanden.

Deres vilje lyste ikke ud af dem. Måske fordi, de ganske enkelt er for sejrsvante. Det er svært at sige.

SE NIKITA FORTÆLLE OM KAMPEN OG HOLDETS STYRKER:

Anden (korte) del:

HØR TRÆNER MORTEN RASMUSSEN TALE OM CHANCERNE FOR SUCCES:

1 af 5 Kontrol over bolden - og overblik. (Foto: Henrik Schou)
2 af 5 Boldkunst af Nikita. (Foto: Henrik Schou)
3 af 5 Jubel med Vicor Larsen.(Foto: Henrik Schou)
4 af 5 Jubel med Vicor Larsen. (Foto: Henrik Schou)
5 af 5 Nikita Madsen er svær at komme uden om på midten. (Foto: Henrik Schou)
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere