ZOOM: Broskolen - Aarupskolen

Piger: Fyns sidste kredsfinale bliver en kamp mellem to landsholdsspillere

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Torsdag den 14. november på Årslev stadion kl. 11:00 byder pigerne i Fyn-kredsen op til en yderst interessant kredsfinale. Broskolen møder Aarupskolen. Landsholdsspillerne Michele Hannibaldsen og Line Kudsk står pludselig på hver sin side af banen.

Hør pigerne udtale sig sidst i artiklen.

Læs mere om de to hold HER.

Tjek den lokal vejrudsigt HER.

Se også: Samlede fotos: Bro - Aarup

Broskolen: En mål-bomber
Hos Broskolens piger kommer man ikke uden om holdets angriber og klare profil: Michele Hannibaldsen.

Michele er ikke stor er størrelse, men vanvittig hurtigt. Til daglig spiller hun på OBs U18 DM hold, og i år blev også året, hvor hun blev udtaget til U16 landsholdet, hvor hun har været med holdet i Polen til en turnering mod Litauen, Norge og Polen.

Med landsholdet spillede hun både højre og venstre kant. Hun er en meget hurtig spiller med en god teknik. Der er altså tale om en pige, der er svær at dække op, da hun kan indgå i flere taktiske oplæg.

Det vidner hendes imponerende 15 mål også om.

Broskolen har en samlet målscore på 33-3, så Michele har altså scoret næsten halvdelen af holdets mål. Og hun er allerede en rutineret pige, da det er hendes tredje sæson med skolefodbold. De to foregående år har Michele scoret henholdvis fem og otte mål. Så allerede dengang viste hun prøver på sit mål-talent.

Men nu er hele holdet ikke kun Michele. Med sig på midtbanen har Broskolen også Camilla Pilgaard. Hende og Michele har i den grad fundet rytmen, hvilket har betydet mange målgivende afleveringer til Michele og otte mål selv til Camilla.

Michele Hannibaldsen, Camilla Pilgaard og Ditte Holm på bænken i anden halvleg i en tidligere kamp. En tilfreds Martin Lagoni kunne tillade sig at tage de tre dygtige piger ud. (Foto: Ekstra Bladet)
Michele Hannibaldsen, Camilla Pilgaard og Ditte Holm på bænken i anden halvleg i en tidligere kamp. En tilfreds Martin Lagoni kunne tillade sig at tage de tre dygtige piger ud. (Foto: Ekstra Bladet)

Der er kun lukket tre mål ind hos Broskolen fordelt på tre kampe. Det kan de takke deres anfører for, Cecilie Jensen, som fra de bagerste rækker har det bedste overblik over banen og spillet, og dirigerer sine tropper på plads.

Indtil videre er det ikke lykkedes for noget hold at få lukket Michele ned. Det hold, der har følt sig tættest på at sætte sig på Broskolen var Langeskov i anden runde, da træner Martin Lagoni selv valgte at tage Michele ud på grund af en kommende landsholdssamling.

Broskolen er en skole med stolte traditioner og store profiler, så de bliver svære at slå, med mindre man finder opskriften på at få lukket Michele ned. For uanset hvordan man vender og drejer det, så er hun holdets omdrejningspunkt.

Aarupskolen: En erfaren kaptajn
Som med Broskolen har Aarupskolen også en rigtig dygtig og talentfuld spiller rendende. Line Kudsk. Og Kudsk og Hannibaldsen kender da også hinanden fra landsholdsturen til Polen, hvor de begge var med.

Line Kudsk er holdets topscorer med syv mål, hvilket egentlig er pudsigt, da hendes normale plads på klubholdet i Næsby er bagerst. Men på skoleholdet er hun rykket væk fra sin vante plads i forsvaret eller som back, da der på skoleholdet er et langt større ansvar på hendes skuldre. Derfor har hun også fået tildelt anførerbindet. Det giver mening, da Line Kudsk allerede spiller sin fjerde sæson med skolefodold. Til gengæld har hun tidligere vist ikke at være en lidt tavs anfører, der ikke giver mange ordre.

- Der er mere pres på mig i disse kampe, det er helt tydeligt. Under oplægget før kampen og undervejs, der er det lige som om, at bolden bare skal hen til mig, så skal jeg nok ordne det.

Line Kudsk viser vejen for de andre på Aarup-holdet (Foto: Henrik Schou)
Line Kudsk viser vejen for de andre på Aarup-holdet (Foto: Henrik Schou)

Men hvad gør det, når Line på banen er 'leading by doing'. Hun er en høj pige, der ikke er bange for at gå til den. Og så har hun (over)blik for spillet, der gør, at hun altid vil være en trussel og kan lægge de afgørende afleveringer. Det har betydet, at en anden af holdets målscorer, Kickie Nisen, har kunne sætte fem mål ind på kontoen. Sammen har de to altså scoret 12 ud af holdets 18 mål.

Holdet har, som Broskolen, kun lukket tre mål ind. Til gengæld måtte de i deres sidste kamp ud i straffe. I denne kamp havde Line Kudsk spillet midterforsvar og det var først, da hun kom på midtbanen, at der skete noget og holdet fik udlignet, for så til sidst at vinde straffesparkskonkurrencen.

Se også: TV: Thyre-hviskeren

Så Line Kudsk kan man ikke komme udenom, hvis Aarupskolen skal sikre sig pladsen i forårets slutspil. Til gengæld kan det også virke som om, at for meget af holdets spil er koncentreret om hende, så hvis hun ikke melder sig klar og ind i kampen mod Broskolen, så kan det godt se anderledes svært ud for Aarup-pigerne.

Derfor skal du sætte dine penge på Broskolen

Den helt åbenlyse årsag er Michele Hannibaldsen. Men mest af alt fordi hun er en rigtig målmaskine. Hun alene har scoret 15 mål og holdet tilsammen 33. Der er altså tale om et hold, der kender vejen til netmaskerne.

Forsvaret virker bund-solidt. Anfører Cecilie Jensen har styr på sine tropper fra den bagerste række.

Broskolen røg sidste år ud lige inden kredsfinalen til Toftegaard (

Se også: Munkens midtbane ). Nu står de her og så endda på hjemmebane. De har alt at spille for.

Derfor skal du sætte dine penge på Aarupskolen

Holdets anfører og landsholdsspiller Line Kudsk spiller med i turneringen for fjerde år i træk. Hun ved, hvad det hele handler om og kan give denne erfaring med til de andre, hvilket kan give den nødvendige ro.

Holdet er de sidste to-tre år røget ud i anden runde. Så meget tyder på, at de har ramt holdet og timingen i år. Så man skal ikke undervurdere den selvtillid det giver at være inde i en god stime med sejre over nogle af de 'tunge' piger i skolefodbolden.

I sidste kamp var holdet ude i modvind. Bagud 0-1, vendte det til 1-1 og vandt straffesparkskonkurrencen. De ved altså, hvad det vil sige at komme i modvind, reagerer med en taktisk ændring og så komme sejrrigt ud af det. Så med en taktisk træner på sidelinjen og den erfaring frisk i hovedet, skal Aarup-pigerne bestemt tages seriøst.

Se de to piger udtaler sig i kampe tidligere i år:

Sådan gik finalerne i Farum

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere