TV: Den fynske Zlatan - bare uden målene

Tårn i sigte: Hunderupskolens angriber bruges mest til at sigte efter og lægge boldene af

Klitgaard fik her scoret sit fjerde mål i sæsonen. Det ottende i karrieren med Ekstra Bladet Skolefodbold. (Foto: Henrik Schou)
Klitgaard fik her scoret sit fjerde mål i sæsonen. Det ottende i karrieren med Ekstra Bladet Skolefodbold. (Foto: Henrik Schou)

VEJLE (Ekstra Bladet): På Hunderupskolens holdkort står Frederik Klitgaard noteret som angriber. Selv om han nu i seks kampe har scoret sølle fire mål på et hold med en score på 37-5. Sidste år nåede han efter ni kampe helt frem til finalen med fire mål. Nu har han nået det samme, da han fordoblede sin høst i kredsfinalen mod Vinding Skole, der blev slået 4-2 i en fremragende kamp.

På Hunderupskolens holdkort står Frederik Klitgaard noteret som angriber.

Men Frederiks rolle er ikke at hamre kasser ind på stribe, dog er han klar over tørken.

- Det er ikke mange for en angriber. Det ved jeg godt. Men det er blevet til mange assists, griner han med det samme for lige at sætte et plaster på såret. For fire mål i seks kampe er altså ikke det store gennemsnit - asissts eller ej.

Se også: TV: Hunderup løste opgaven

Men den tårnhøje gut har efter nu 15 kampe på skoleholdet en erfaring, der er meget værd for de stabile fynske hunde. Han bruger så sin fysik til at lægge bolden af til især topscorer Victor Larsen og Niklas Madsen fra midtbanen.

Se det STORE galleri fra kampen her:

Se også: Galleri: Vinding Skole - Hunderupskolen

Deres trøjer er så pæne
Alle kalder ham kun Klitgaard. Det er ingen heller i tvivl om ved kampene. Han er en af dem, som træner Morten Rasmussen oftest råber efter. Den 15-årige OB-spiller bliver holdt i ørene. Måske lidt som hans store profil også har haft brug for gennem sit liv.

- Mit store idol er Zlatan Ibrahimovic. Han er så sej. Jeg har læst hans bog på tre dage, jeg er helt vild med hans personlighed, forklarer Klitgaard og fortsætter:

- Jeg kan godt lide hans måde at spille på. Og være på. Han gør tingene selv og er ligeglad, men er stadig en del af holdet.

Han taler hurtigt og bestemt, når snakken går på idolet, som bliver fulgt nøje. Dog holder han ikke nødvendigvis med Milan, Barcelona eller PSG.

- Jeg holder med Bayern München. De er seje, og så har de nogle pæne trøjer.

Ikke en melding mange unge fyre tør komme med. Men Zlatan havde også turdet sige det.



Klitgaard er ikke let at få bolden fra - men nem at sigte efter. (Foto: Henrik Schou)
Klitgaard er ikke let at få bolden fra - men nem at sigte efter. (Foto: Henrik Schou)


Endnu et forår venter
Nøjagtig som med Champions League, så holder Ekstra Bladet Skolefodbold også pause over vinteren. Midt i marts - i uge 12 - skal drengene spille kvartfinaler mod vinderne af enten Jylland Syd, Midt eller Nord. De fire hold skal finde en deltager, der til sidst spiller finale på Sjælland lige op til påske næste år.

Klitgaard var tilfreds med holdets indsats i kredsfinalen. Dog havde han en enkelt ting, de måske skal hjem og se på efter en kamp, hvor drengene for første gang prøvede at blive presset.

- Vi er nødt til at være mindre stressede og spille vores spil. Og holde på bolden. Det er der, vi er klart bedst.

HØR KLITGAARD FORTÆLLE OM KAMPEN OG FORÅRET HER:

</p><a id="_9b174260-a171-45f8-bfcf-4a90126cfe96" href="https://ekstrabladet.dk/skolefodbold/saadan-gik-finalerne-i-2014/4698445">Sådan gik finalerne i Farum</a><br /><br />

1 af 5 Frederik Klitgaard har luret idolet godt af. (Foto: Henrik Schou)
2 af 5 (Foto: Henrik Schou)
3 af 5 (Foto: Henrik Schou)
4 af 5 Så er der medaljer til drengene og en plads i forårets slutspil. (Foto: Henrik Schou)
5 af 5 Klitgaard fik her scoret sit fjerde mål i sæsonen. Det ottende i karrieren med Ekstra Bladet Skolefodbold. (Foto: Henrik Schou)
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere