ZOOM: Hunderupskolen - Nordstjerneskolen

Drenge: Det bliver et kæmpe clash på midten mellem glubske hunde og vilde vikinger

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Storspænding på Fyn tirsdag 1. april. Kampen spilles 13.00 på OB's anlæg i Ådalen. Og nej, det er der ikke nogen aprilsnar. Langt fra. Det bliver bare god bold. Så simpelt er det. De gennemrutinerede drenge fra Hunderupskolen tager imod Nordstjerneskolen fra Frederikshavn i en herrefight af de helt store. Hvad der er på spil? Såmænd bare en billet til finalen.

God stil i pigekampen. (Foto: Lars Poulsen) Skolefodbold Sådan gik finalerne i 2014

En finale Hunderup i øvrigt har været i de seneste to år - hvor de både har prøvet at få guld og sølv. Nu står Nordstjerneskolen imellem dem og deres tre på stribe. Der bliver kamp til stregen. Til aller sidste sekund. Der er mange kampe i kampen, og det bliver ikke den smukkeste fodboldkamp. Overskrifterne bliver fight, vilje og fysik.

Se de to hold

Se vejret for kampen

Her i artiklen vurderer vi de to hold og sætter dem overfor hinanden. Vi ser på, hvor der er ekstra interessante kampe i kampen. Hvor kampene kan blive afgjort. Og hvad de to hold har af styrker og svagheder. Vi starter med de fynske hunde.

Hunderupskolen

Som nævnt er de efterhånden en garvet størrelse i Ekstra Bladet Skolefodbold.

De fik guld om halsen for to år siden - det virker de sultne efter at prøve i Farum Park også.

Jeg bliver skuffet, hvis vi ikke kommer i finalen. Sidste års nederlag ligger i baghovedet, og det skal revancheres

Victor Larsen efter kvartfinalen

Rollerne er på plads
De ved virkelig, hvad det handler om i disse afgørende kampe, som en semifinale uden tvivl er. Det bør ikke undervurderes.

Og anført af en træner i topklasse i Morten Rasmussen går de hver gang til opgaven med professionalisme og tålmodighed. De ved, de kan - og så eksekverer de det. For det meste i hvert fald. Nogle gange har de døde perioder i kampene, hvor de slapper liiiige lovlig meget af. Men de virker nu stadig opsatte på at få revanche for sidste års sølv i Aarhus.

Fra keeper til frontangriber er der en rød tråd. Som topscorer Victor Larsen så korrekt slog fast:

- Jeg skal være den første del af presspillet.

Vupti - op på ydersiden og videre med den. Glimrende teknik har han også. (Foto: Henrik Schou) Jyllandmidt TV: Larsen øverst på topscorerlisten

De arbejder stenhårdt for at sidde på kampen og have bolden mest.

Generalen viser vejen
De to holds trænere bør lægge meget fokus på omdrejningspunkterne på midten. Hos Hunderup er det Niklas "Nikita" Madsen.

Han er måske den bedste allround-spiller i årets turnering. Han er ganske enkelt en komplet fodboldspiller med en yderst professionel tilgang til sporten. Han har en nærmest arrogant rolighed over sin fremtoning både på og uden for banen, og så er han Victor Larsens tjener med sukkerballer i massevis.

- Han er jo en fantastisk spiller, slog Victor også fast over 6-1-sejren over Stenballeskolen.

Fire modstandere omkring sig? Ingen problem. (Foto: Henrik Schou) Jyllandmidt TV: General Nikita

Han er samtidig holdets motor inde centralt. Ikke noget med dovenskab, hvor han kun er med i det offensive. Nej, defensivt yder han et kæmpe arbejde. Han skralder igennem, når det kræves, og han løber de ekstra (måske 'spildte') kilometer for holdet. Han er ikke anfører, men går forrest. I hans mange løb læser og bryder han modstanderne formidabelt. Han er svær at komme forbi. Det bliver The Viking Warriors opgave. Mål kan Nikita også lave. Han er holdets næstmest scorende med 11 kasser. Et af dem sat ind på en ren perle i kvartfinalen.



Niklas og Victor fejrer en scoring. De har et stærkt sammenspil - også med Haller (yderst til højre). (Foto: Henrik Schou)
Niklas og Victor fejrer en scoring. De har et stærkt sammenspil - også med Haller (yderst til højre). (Foto: Henrik Schou)


Mange muligheder i opspillet
En anden af holdets klare styrker er deres mange strenge at spille på. Der er råd til at have en off-day for en enkelt eller to spillere, for så træder andre bare det mere i karater. Ikke at det sker ofte, at en af hundene ikke præsterer.

Men især fremad banen kan de rykke rundt, så de bliver svære at have med at gøre. Så skifter kanterne måske, eller løbene varierer godt og grundigt. Det kan tage fusen på forsvaret, som lige havde vænnet sig til en bestemt situation.

Denne omstillingsparathed er svær at dæmme op for. I den forbindelse er en af trumferne troldmanden Haller, der leverer en stor del af det kreative.

- Jeg skal ligge ude på kanten og trække ind i banen, hvis det kan lade sig gøre. Og ellers skal jeg udfordre mine modstandere så meget som muligt, forklarede han efter kvartfinalen.

Selv efter et skub og på vej ned er Christian Haller stadig farlig. (Foto: Henrik Schou) Fyn TV: Pokkers til krøltop

Denne tanke går igen flere steder på holdet. Undervejs i kvartfinalen valgte træner Morten Rasmussen at tage Haller ud for en kort bemærkning og sætte Gustav Staunsgaard ind. Få øjeblikke senere havde Gustav så scoret. Bredden og de mange muligheder er et kæmpe aktiv.



Gustav (nr. 14) med mål. Bredden på holdet er god. (Foto: Henrik Schou)
Gustav (nr. 14) med mål. Bredden på holdet er god. (Foto: Henrik Schou)


Nordstjerneskolen

Så drengene fra Frederikshavn skal have den rigtige støvle ud af sengen, hvis de skal følge med. Men de har nu også en del at komme med. Først og fremmest deres overlegne fysik.

Som anfører Casper Larsen har slået fast:

- At der kommer lidt småskrammer holder os sgu ikke tilbage. Vi er jo en flok vikinger fra nord!

Kæmper røven ud af bukserne
Alle fodboldkendere ved, man kan komme langt med fight og vilje. Og det er Nordstjerneskolen et klokkeklart eksempel på. Der skal mange år med rugbrød og mælk til for at hamle op mod deres styrke. Er du gal, hvor kan man slå sig på dem. Bare spørg Mikkel Blåholm og de andre drenge fra Sct. Jacobi Skole, der fik det at føle i kvartfinalen.

Lidt knubs følger med... (Foto: Henrik Schou) Jyllandnord TV: The Viking Warrior umulig at slå ned

Nordstjerneskolen er en flok fysiske pragteksemplarer hele vejen igennem. Helt nede fra de to langhårede centrale forsvarsspillere Tim Møller og Sebastian Nielsen og så hele vejen op til deres Viking Warrior i Casper Larsen. Han er holdets anfører, og det beviser han hver gang. Lidt ligesom Nikita. Han går forrest som holdets krumtap. Ud over de fem kasser, han har scoret, er han manden bag de fleste assists til Christoffer Marcussen, som ligger helt fremme og bomber.



Casper giver aldrig op. Lige meget om der er mange modstandere omkring ham. (Foto: Henrik Schou)
Casper giver aldrig op. Lige meget om der er mange modstandere omkring ham. (Foto: Henrik Schou)


Holdet giver aldrig op, men de skal være bedre til at fordele bolden ud over kanterne. Til blandt andre Yasin Yates. I kvartfinalen ville de for meget op igennem midten, og det er altså ikke dér, at der er mest plads at komme frem på.

Den stærke viking
Casper Larsen har en lidt mere fri rolle på holdet, som ikke er så låst af en opstilling. Lidt anderledes end hos Hunderup, selvom Nikita nu også godt kan tage nogle raids. Skulle man smide Casper ind i et system, vil han nok være en 9'er. Altså ham, som ligger lige bag angriberen og binder midtbane og angrebskæde sammen.

Kristian i kamp om bolden med Blålyset. (Foto: Henrik Schou) Nyheder TV: Øjner finale efter debut

Han er en hård hund.

OB-spillere eller ej, dem klarer vi også

Anfører Casper med udsigten til at møde Hunderupskolen i semfinalen

Men det er nu ikke kun fysikken, Nordstjerneskolen kan noget på. Angriber Christoffer er virkelig effektiv og bombede i kvartfinalen. Han er nu på 10 mål i alt i årets turnering.

På midten har de en god blanding af spillere også. For eksempel den kække Yasin og den mere arbejdsomme Kristian Vadsager.

Den høje mur i forsvaret
Derudover er der selvfølgelig plankeværket på to i forsvaret: Tim Møller og Sebastian Basballe. De lader ikke mange komme forbi - og slet ikke i luften. Deres lange lokker flyver rundt, når de er oppe i de mange dueller. De lægger sig aldrig ned.

Og de vil næppe have, skolefodbold-eventyret slutter nu - én kamp fra finalen.

- Nu kender alle lærerne os lige pludselig, og pigerne er også begyndt at sende lange blikke efter os, lød det fra de to Frederikhavner-drenge efter kvartifnalen.

Andreas med et udspark. (Foto: Henrik Schou) Nyheder TV: De lange lokker



Tim og Sebastian beskytter målet med Andreas godt. (Foto: Henrik Schou)
Tim og Sebastian beskytter målet med Andreas godt. (Foto: Henrik Schou)


Skal Nordstjerneskolen have en chance, skal de have en masse bredde på spillet og dermed komme uden om Niklas Madsen. Der er muligheder på Hunderups kanter. Her ligger den lille og fantastiske dribler Christian Haller, som arbejder meget ind af i banen og dermed giver plads i højre side. Hunderups venstrekant, Victor Mickleit, er til tider også meget offensivt fokuseret, så her kan der også opstå gode 1-mod-1-situationer imod fynboernes backs.

Nordstjerneskolen skal ganske enkelt levere varen hele vejen igennem. De skal alle ramme deres topniveau. Og The Viking Warrior skal brage igennem.

Tim (nr. 8) og Sebastian (nr. 4) kan angriberne ikke drive gæk med. (Foto: Henrik Schou) Nyheder TV: Clean sheet igen igen

Skal Hunderupskolen i deres tredje finale i streg, skal de undgå for mange fysiske dueller med Casper Larsen og hans holdkammerater. De skal udnytte deres fart, deres teknik, og så har de taktisk et geni på sidelinjen i Morten Rasmussen. Christian Haller kan godt få en hovedrolle i denne kamp. Hans speed og boldkontrol kommer til at gøre det yderst vanskeligt for nordjydernes fysiske bagkæde. Så får Haller en masse plads, giver det muligheder både til ham men også til topscoreren Victor Larsen. Og uden en toptændt Niklas Madsen vil holdet helt klar mangle noget.

Sådan finder vi anden finalist

Det er altså de vilde men veltrænede hunde fra Odense imod vikingerne fra Frederikshavn. Det er de to års tidligere finalister imod de fysiske store vikinger, og ikke mindst – det er Niklas ”Nikita” Madsen imod Casper Larsen. En kamp, hvor vi med garanti får blod, sved og tårer. Bogstaveligt talt.

Her er fotos fra de to holds kvartfinaler:

Gallerier Galleri: Stensballeskolen - Hunderupskolen



(Foto: Henrik Schou) Gallerier Galleri: Sct. Jacobi Skole - Nordstjerneskolen







nada

Du kan følge kampen direkte her på sitet med updates fra kick-off af.

Bliv fan på Facebook