Stærkt spillende keeper kun passeret 13 gange

Pileflettet: Stakkels Patrick Ploug solgt af sit forsvar

Et af de mange ryk ud i feltet af Patrick Ploug. (Foto: Henrik Schou)
Et af de mange ryk ud i feltet af Patrick Ploug. (Foto: Henrik Schou)

ODENSE (Ekstra Bladet): Han hører ikke til de største på banen. Umiddelbart ville man faktisk slet ikke skyde ham som værende målmand. Men før kampstart tog han nu alligevel handskerne på. Det var en god ide, selv om han sammen med resten af Tingkærskolen endte med at tabe hele 13-0 til overmagten fra Holluf Pile Skolen.

Se også: TV: Ingen chance  

Se også: TV: Se kongekassen fra 35 meter  

De hørte mig vist ikke
For den blot 13-årige Patrick Ploug fightede og fightede. Igen og igen stod han i vejen for de store angribere, der som på et samlebånd rendte ind i hovedet på ham. Kun sjældent fik han en pause, for bolden var næsten konstant på Tingkærskolens banehalvdel. Selv om de holdt stand i lang tid før første scoring kom, så smuttede luften ud af ballonen stille og roligt.

- Det gik meget godt i dag. Indtil det gik i kaos i forsvaret, det hele begyndte at sejle, forklarer en ærlig keeper efter kampen og fortsætter:

- Jeg tror ikke, de hørte mig i forsvaret.

Måske gjorde de ikke det. Der var godt nok pænt mange tilskuere, men det var næppe derfor. Holluf Pile var ganske enkelt for store og for gode til Patrick og resten af holdet.

Se også: Galleri: Holluf Pile Skole - Tingkærskolen

En hård dag på kontoret for Patrick Ploug. (Foto: Henrik Schou)
En hård dag på kontoret for Patrick Ploug. (Foto: Henrik Schou)
 

Lille rollemodel
- Det kunne være gået meget værre. Jeg stod da i vejen for en del. Jeg er i hvert fald ikke bange for bolden, kun da jeg var lille, siger han og fjerner lidt græs fra panden.

Som en ægte helt og rollemodel for fair-play kommer det pludselig fra den lille kæmpe:

- Det er da stadig sjovt at spille, selv om man taber så stort. Det handler jo om at have det sjovt. Det er jo det vigtigste budskab. Også selv om man ikke vinder hver gang. Det kan man jo ikke.

Til trods for en øretæve på hele 13-0, så finder den unge målmand alligevel selv så store ord frem. Sådan skal det lyde.

1 af 5 Jeg har...(Foto: Henrik Schou)
2 af 5 Passeret igen, igen, igen...Men aldrig gav han op. (Foto: Henrik Schou)
3 af 5 Patrick var hver gang hurtig til at sparke bolden ud. (Foto: Henrik Schou)
4 af 5 Pænt med tilskuere. (Foto: Henrik Schou)
5 af 5 Et af de mange ryk ud i feltet af Patrick Ploug. (Foto: Henrik Schou)