TV: Rasmus Falks søster i kamp

Højt niveau: Det var en velspillet pigekamp da Østre Skole vandt

Østre skoles talentfulde Ester Willems blev taget ud, da sejren var i hus. (Foto: Preben Nielsen)
Østre skoles talentfulde Ester Willems blev taget ud, da sejren var i hus. (Foto: Preben Nielsen)

Det blev ikke til revance for Brenderup og Omegns Realskole, da de, som tilfældet også var sidste år, mødte Østre Skole, Middelfart i den første kamp i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Se kampfakta

Sidste år sluttede den ordinære kamp 2-2 og Østre skole vandt efter straffesparkskonkurrencen.

Flere gengangere
På begge hold var der flere gengangere fra sidste års hold.

Dagens kamp startede uhyre jævnbyrdigt. Der var gode chancer til begge hold, efter ca. 10 minutters spil sparkede Trine Falk, som er lillesøster til OB-profilen Rasmus Falk, i helt fri position med et brag på overliggeren.

Femdobbelte semifinalister sikkert videre

Næsten midtvejs i halvlegen lykkedes det Østre skoles Sofie Danholt at passere hjemmeholdets målvogter, der blændet af solen måtte se bolden gå i netmaskerne efter en lidt tilfældig chance. Stillingen 1-0 holdt til pausefløjt.

Fik opsang
Østre skoles piger fik i pausen en opsang for lidt for sløset forsvarsspil.

Se pausesnakken:

Anført af de meget velspillende piger, Ester Willems og Julie Andersen, der begge til dagligt spiller på Middelfarts talentfulde U-15 hold i den jysk/fynske mesterrække, fik samme Julie Andersen kort ind i anden halvleg øget til 2-0 og alle troede kampen for afgjort men midtvejs i halvlegen lykkedes det hjemmeholdets Sofie Eskesen at reducere.

Ih, du Mille

Hjemmeholdet pressede nu på for udligning, men istedet slog udeholdet kontra og efter oplæg fra banens bedste spiller Ester Willems scorede Sofie Danholt sit andet mål og lukkede dermed kampen.

Kvikke på tæerne

Ingen over holdet
Da kampen nu syntes afgjort, tog Østre skoles træner profilen Ester Willems ud, da Ester blev kaldt ud spurgte hun med stor undren:

- Mig? Er det bare fordi der skal tages billede af mig?

Femdobbelte semifinalister sikkert videre

Det var ikke tilfældet:

- Nej, det er fordi ingen er over holdet, og du har ikke været skiftet ud, som flere af de andre, sagde træneren.

Samme Ester Willems fortalte efter kampen, at hun til dagligt spiller sammen med Julie Andersen, der scorede et af dagens mål. Julie er normalt målvogter på Middelfarts mesterrække hold, men hun har en fortid som markspiller og det har skoleholdet brug for, derfor var hun i marken i dag.

Kvikke på tæerne

Intet lift fra brormand
Trine Falk, der blev sat på bænken fra starten af anden halvleg fortalte, at hun faktisk er stoppet med at spille fodbold, hun har indtil for nyligt spillet i Strib, men en del af hendes holdkammerater skulle på efterskole, derfor kan klubben ikke mere stille hold for hendes alderstrin.

Hun ikke kunne finde en anden klub, fx OB som hendes bror, da det er for langt væk, og et lift med brormand er udelukket, da han bor i Odense.

TV: Se indirekte frispark

Hun ser en del af OB's kampe, men dog ikke den seneste, da Rasmus jo sad udenfor med en skade.

Efter kampen var der fidusbamser til Ester Willems fra Østre skole og til hjemmeholdets Katrine Henriksen. Fairplay-prisen gik til Brenderups målvogter Selina Sønderby.

TV: Se indirekte frispark

Hjemmeholdets træner fortalte, at skolens hold i år, til en afveksling, består af piger, der alle spiller fodbold til dagligt. På modstanderholdet er der det kun godt halvdelen, der til dagligt spiller i klub.

Følg os på Facebook