TV: Friske Freja fyrer den af

Sådan: Der er igen tvivl om, hvordan det skal gøres

Kystskolens anfører Ida Gyrup (tv) hilser på kampens dommer og anføreren for Otterup Realskole Josefine Rasmussen inden kampen fløjtes igang. (Foto: Lars Pedersen)
Kystskolens anfører Ida Gyrup (tv) hilser på kampens dommer og anføreren for Otterup Realskole Josefine Rasmussen inden kampen fløjtes igang. (Foto: Lars Pedersen)

- Tror I overhovedet vi får nogle mål ? og hvordan dribler man ?

Det var nogle af de spørgsmål, som pigerne fra Otterup Realskole stillede til hinanden, inden deres møde på udebane mod Kystskolen fra Krogsbølle. Det er normalt ikke fodbold, som pigerne dyrker allermest, men man havde fået samlet 13 piger fra den lille skole, og de stillede glædeligt op, selvom chancen for videre avancement var forholdsvis små.

Se kampfakta

Trods trænerens ihærdige forsøg med at forklare pigerne, hvor på banen de skulle spille, så var det så som så med at overholde taktikken, da pigerne fra Kystskolen kom blæsende til angreb fra kampens første minut. Allerede i kampens 3. minut ramte Kystskolen stolpen, og man fornemmede usikkerheden i Otterup pigernes forsvar.

Hurtige scoringer
I kampens 6. minut kom Kystskolen foran 1-0, da Caroline Bjørnskov fra tæt hold sendte bolden i nettet. Knapt var bolden givet op igen, inden Freja Jensen gjorde det til 2-0 til Kystskolen. Otterup Realskole stod nu nærmest med 8 spillere i forsvaret og 2 angribere. De skal dog have ros for at kæmpe efter bedste evne, og med et smil på læben. Efter et kvarters spil blev det 3-0 til Kystskolen knaldede bolden i kassen fra kanten af straffesparksfeltet uden chance for Nicoline Nielsen i målet.

Se også: TV: Carls drenge giver kamp til stregen

Der skulle gå 20 minutter af kampen, inden Otterup Realskole kom frem til organiseret spil på Kystskolens banehalvdel. Otterups bedste spiller Josefine Rasmussen forsøgte flere gange på egen hånd at komme i skudposition, men trods fine driblinger, så blev det kun til lige ved og næsten.

Dygtig spiller
Sille Jørgensen fra Kystskolen var en fornøjelse at følge; dygtig tekniker og med et godt blik for spillet. Det var derfor ingen overraskelse, at hun scorede målet til 4-0. Inden pausefløjtet nåede Freja Metz at gøre det til 5-0 bag en efterhånden lidt modløs Nicoline Nielsen.

Se Freja score til 5-0 her:

Otterup Realskole brugte pausen på at skifte målmand. Holdets bedste Josefine Rasmussen overtog målmandshandskerne. Josefine er normalt håndboldmålmand og man kunne hurtigt se,at rollen som målmand ikke var helt uvant for hende, selvom målet var lidt større her end normalt.

2. halvleg blev en tro kopi af den første. Pigerne fra Otterup Realskole kæmpede med næb og kløer for at minimere Kystskolens målscoring.  Ikke mindst bør Emilie Erebo fremhæves for en flot fight.

Efter 5 minutters spil af 2. halvleg gjorde Sabine Jensen det til 6-0 til Kystskolen med et godt skud fra kanten af feltet. Målene til 7-0 og 8-0 stod Freja Metz og Sille Jørgensen for.

Se også: Over stok og sten

Med 5 minutter tilbage af kampen scorede Sille Jørgensen sit 3. mål, da hun med kampens flotteste detalje elegant lagde bolden over i det lange hjørne bag en chanceløs Josefine Rasmussen… flot flot.

Holdt humøret oppe
Trods det store nederlag på 9-0 så lovede Otterup pigerne med et stort smil på læberne, at de kommer igen i næste års turnering, for selvom man ikke vinder, så er det hyggeligt at komme ud og spille med skolekammeraterne.

Se også: Derfor spillede de fair

1 af 3 Spillerne hilser på hinanden. (Foto: Lars Pedersen)
2 af 3 Spillerne hilser på hinanden. (Foto: Lars Pedersen)
3 af 3 Kystskolens anfører Ida Gyrup (tv) hilser på kampens dommer og anføreren for Otterup Realskole Josefine Rasmussen inden kampen fløjtes igang. (Foto: Lars Pedersen)