TV: Kystskolens kampgejst

Klar: Der var dømt kamp til stregen for Kystskolen

(Foto: Lars Pedersen)
(Foto: Lars Pedersen)

Otterup Realskoles drengehold skulle forsøge at revanchere pigernes nederlag på 9-0 til Kystskolen, men deres træner mente, at skolens drenge aldrig var kommet videre fra 1. runde, så optimismen var ikke særlig stor på forhånd. Drengene var dog stærkt opsatte på, at i år skulle det være.

Se kampfakta

Bedst fra start
Det var Otterup Realskole, der lagde bedst fra land, og kun en superredning fra Victor Jensen i Kystskolens mål sørgede for, at Kasper Jørgensen ikke kom på scoringstavlen.

Kystskolen kom sig dog hurtigt over Otterup drengenes gode åbning, og efter 7 minutters spil sendte Magnus Måhr bolden ind bag Hjalte Nielsen i Otterupmålet på et godt skud fra kanten af straffesparksfeltet. Hjemmeholdets fans havde knapt jublet færdig, da Emil Hansen smart afdriblede Otterups målmand og lagde bolden i kassen til 2-0 til Kystskolen. Med 2 mål imod sig på under 10 minutter, så havde Hjalte Nielsen i målet fået nok, og han valgte at overlade målmandstrøjen til Malthe Hansen.

Se også: Derfor spillede de fair

Trods en dygtig målmand
Efter 21 minutters spil burde Martin Larsen have bragt Kystskolen foran 3-0, men Malthe Hansen viste sig som en habil målmand, og i flot stil fik han afværget forsøget.  3 minutter før pausen gik det dog galt igen for Otterup Realskole, da Kystskolen fik et lidt billigt frispark uden for feltet. På det efterflg. frispark blev bolden sendt lige ind i panden på Sebastian Hauggaard, der let kunne score til 3-0, som var stillingen ved pausen.

Inden 2. halvleg var kun få minutter gammel inden Sebastian Hauggaard kunne kalde sig dobbelt målscorer. Et par smarte træk på kanten af straffesparksfeltet blev afsluttet med et tørt hug ved nærmeste stolpe uden chance for Malthe Hansen.

Se også: TV: Friske Freja fyrer den af

Sovepuden
4-0 målet blev en sovepude for Kystskolen, der overlod alt for meget initiativ til drengene fra Otterup. Med 20 minutter tilbage af kampen blev Otterups Kasper Jørgensen spillet helt fri foran mål, men hans smarte lob hen over Victor Jensen i målet ramte desværre overliggeren og sprang i spil igen.

Et kvarter før tid var det Otterups Magnus Svensson, der ramte overliggeren på et langskud, men ind ville bolden ikke.

Se også: TV: Efterskolen kæmpede bravt

Det var derfor fuldt fortjent, at Magnus Svensson øjeblikket efter sendte et frispark direkte ind bag Victor Jensen til en 1-4 reducering. En virkelig flot detalje som vakte beundring hos mange tilskuere.

10 minutter før tid kom Otterup Realskole på 2-4, da Magnus Hansen afsluttede et flot gennemspillet angreb. Nu vejrede man pludselig morgenluft i Otteruplejren, og man skiftede de sidste offensive spillere på banen.

Det bristede håb
Håbet brast dog for Otterup Realskole bare 3 minutter efter reduceringen til 2-4. Kystskolens Magnus Måhr sendte et forholdvis harmløst langskud afsted, men Malthe Hansen i målet undervurderede skuddet og fik den skubbet ind i nettet til 5-2. Kystskolen scorede yderligere 2 gange i kampens sidste 5 minutter, hvor Otterup Realskole fuldstændigt opgav ævredet. Kampen sluttede således 7-2, og dermed er Kystskolen videre til næste runde.

Se også: TV: Se straffesparks-konkurrencen

Se klip hvor Kystskolens Magnus Mågnus Måhr forsøger at score direkte på frispark:

1 af 2 (Foto: Lars Pedersen)
2 af 2 (Foto: Lars Pedersen)