Rødt kort i drama

Spænding: Kerteminde og Langeskovs drenge udkæmpede et stort slag

Langeskov skolens energiske angriber Daniel Jørgensen, der både fik drikkedunk for første mål og fidusen for en kæmpe løbeindsats. (Foto: Preben Nielsen)
Langeskov skolens energiske angriber Daniel Jørgensen, der både fik drikkedunk for første mål og fidusen for en kæmpe løbeindsats. (Foto: Preben Nielsen)

Opvisningsbanen på Kerteminde stadion var optaget af en anden skolefodboldkamp, derfor blev kampen mellem Kertemindes og Langeskovs drenge spillet under mere ydmyge forhold på en bane bag opvisningsbanen.

Se kampfakta

Fight til det sidste
De to kampe i Kerteminde var en art semifinale i et "kommuneopgør", hvor vinderne skal mødes i en kommunefinale.

Kampen mellem Kerteminde og Langeskov havde dog fortjent meget bedre rammer at blive spillet under, der blev nemlig tale om ikke bare en kamp, men en fight til sidste fløjt af begge hold.

At dømme udfra begge holds første kampe var der lagt op til et målorgie, idet de to hold tilsammen havde scoret 29 mål - henholdsvis 16 og 13 - i deres første kamp.

Se også: Christrian Krøllede dem sammen

Trætte spillere
Noget målorgie blev vi ikke vidner til, derimod en indæt fight om hver eneste bold. Efter kampen, på vej ind i midtercirklen udbrød en af Langeskovs spillere, med henvisning til afslutningen af kampen:

- Det er de længste fem minutter jeg nogensinde har oplevet.

Flere af spillerne var segnefærdige.

Se også: TV: Gult kort kostede

Intens afslutning
Afslutningen blev uhyre intens. Efter stillingen 0-0 ved pausen og jævnbyrdigheden taget i betragtning kunne det let gå hen og blive en nulløsning.

Men energibundtet, den senere modtager af fidusbamsen, Daniel Jørgensen ville det anderledes, med et rigtigt energimål lykkedes det ham kort ind i 2. halvleg at få overlistet Kertemindes ellers ikke uefne målmand.

Kort tid før scoringen havde Kerteminde fået udvist deres frontløber og topscorer Anders Bergmann.

Det medførte store protester mod kampens dommer Dan Svenningsen, der foruden det gule kort måtte give en henstilling til den temperamentsfulde Kerteminde træner Mette Andersen.

Se også: Kingo kom videre

Udvisningen blev altså straffet med en scoring, der længe så ud til at ville blive kampens eneste.

Udligning
Men da Kerteminde igen blev fuldtallige fik de udlignet, netop ved topscorer Anders Bergmann, der fik en flot bold serveret i det lille felt af velspillende Simon Due 1-1 og en forventning om en afgørelse på straffespark.

Men igen kom Langeskov drengene igen. Med under fem minutter tilbage af ordinær spilletid, lykkedes det Langeskovs Jannik Andersen at trampe bolden i mål til føringen 2-1.

Kerteminde pressede på for en udligning, og Langeskov sparkede bolden væk og forsøgte at trække tempoet, de var meget trætte, det frustrerede åbenbart Kertemindes Anders Bergmann så meget, at han igen så gult, og dermed rødt kort, farvel og tak for i dag.

Se også: Spillende træner

Meget på spil
Dommer Dan Svenningsen sagde efter kampen, at han var blevet verbalt svinet til af Anders Bergmann, da denne var på vej ud af banen:

- Men nu gør jeg ikke mere ved det, holdet er jo færdige i turneringen.

Det var en af de kampe, hvor vi kunne se, at meget prestige stod på spil, der var meget medleven fra både tilskuere og trænere på begge sider.

Se også: TV: Blæret spil fra Blicher

Ømt punkt
Før kampen havde Langeskovs træner nogle betænkeligheder ved sit holds chancer, idet han var klar over, at de havde et ømt punkt på målmandsposten:

- Vi har ingen rigtige målmænd i truppen.

Hans betænkeligheder blev dog gjort til skamme, målmanden tog egentlig hvad han skulle, ved målet var han chanceløs og hans forsvar var ham gennem kampen meget behjælpelig med at komme i vejen, når der blev lagt an til afslutninger fra distancen.

Så alt i alt, gjorde han hvad man kan forvente af en målmand, måske er Langeskov ved at udvikle et målmandstalent, hvem ved. Næste kamp kan måske give svaret.

Se også: Aleksandar den frygtløse

Stor glæde
Ihvertfald var der stor glæde over dagens præstation i Langeskov lejren.

På skolen har lærerne det privilegium, at de er to om holdet, den ene er cheftrænder for drengeholdet, Jan Hansen, hjælpetræner Jan Boye er cheftræner for pigeholdet, hvor Jan Hansen så er hjælpetræner.

De får fri fra undervisning og erstattes af vikarer, på de dage, der er skolefodbold.

Det fik hjælpetræner Jan Boye til at udbryde, da den fortsatte færd i turneringen var sikret:

- Hurra, endnu en dag, hvor jeg ikke skal undervise.

Se også: Overlegen sejr

I øvrigt  til stor morskab for drengene.

Blot må det afslutningsvist beklages, at vi allerede nu så tidligt i turneringen må sige farvel til de velspillende drenge fra Kerteminde.

Efter kampen fik Kertemindes  midtbaneslider Mathias Olsen overrakt fidusbamsen, fairplay håndklædet gik til hjemmeholdets kantspiller Simon Due.

1 af 8 Kertemindes og Langeskovs drenge hilser på hinanden og dommeren inden kamp start. (Foto: Preben Nielsen)
2 af 8 Langeskov skolens træner Jan Hansen giver de sidste gode råd før kampstart. (Foto: Preben Nielsen)
3 af 8 Kampens dommer opfordrer før kampstart de 2 holds anførere til fair spil. (Foto: Preben Nielsen)
4 af 8 Kerteminde skolens træner Mette Andersen fik i 2. halvleg en formaning af kampens dommer om at dæmpe sine tilråb. (Foto: Preben Nielsen)
5 af 8 Der var hård kamp om hver eneste bold i kampen mellem Kerteminde og Langeskovs drengehold. (Foto: Preben Nielsen)
6 af 8 Kertemindes Anders Bergmand, der først fik gult og senere rødt kort for et par grove frispark. (Foto: Preben Nielsen)
7 af 8 Her har Langeskove urutinerede målmand sikret sig bolden efter et Kerteminde angreb. (Foto: Preben Nielsen)
8 af 8 Langeskov skolens energiske angriber Daniel Jørgensen, der både fik drikkedunk for første mål og fidusen for en kæmpe løbeindsats. (Foto: Preben Nielsen)