TV: De små spillede storartet

Sådan: Selvom de er unge, er de dygtige

Mølholms to dygtige spillere fra 5. klasse. (Foto: Jens Ole Lund Sørensen)
Mølholms to dygtige spillere fra 5. klasse. (Foto: Jens Ole Lund Sørensen)

Mølholm Skole og Vinding Skole ligger kun en km’s penge fra hinanden, så dagens kamp var et rigtigt lokalopgør. Skolerne har nogenlunde samme antal elever og begge skoler bruger Idrætsanlægget i Vinding som hjemmebane.

Se kampfakta

Men, så hører sammenligningen også op, for mens Vinding Skole har kunnet disponere over alle skolens elever – fra 9. klasse og nedad, så har Mølholm Skole - med en enkelt undtagelse - måttet se bort fra eleverne i 9. klasse, og derfor havde det været nødvendigt at tage spillere med helt nede i 5. klasse, nemlig Julie Scheibner og Cecilie Slot Bjerregaard. Men, de to ”små” spillere spillede fortræffeligt, og det var kun i nærkampene med de større Vinding-spillere, at de kom til kort.

Se også: Fart over feltet

Alderen til forskel
Aldersforskellen mellem spillerne på de to hold kom selvfølgelig til at præge kampen, idet pigerne fra Vinding var de dominerende, men Mølholm-pigerne kan bestemt være deres indsats bekendt.

På holdet fra Mølholm Skole spillede den teknisk gode Sophia Wojcik Andersen en stor kamp, og hun modtog da også fidusen. Og i målet havde Mølholm Skole en rigtig god keeper i Silje Nohr Jørgensen. Kun de flade og de høje bolde havde hun problemer med. Hun fik i øvrigt kampens fairplay-pris.

Se også: TV: Profetien holdt

Vinding Skoles anfører Klara Guld havde følgende taktik til dagens kamp:

- Vi kender jo spillerne, for vi spiller i samme klub, og derfor har vi tænkt os at spille meget offensivt og score en masse mål

Sejrede
Og det kom til at passe, for Vinding Skole vandt kampen meget fortjent med 6-0. De har et godt og meget homogent hold, hvilket ses i, at holdets 6 mål blev scoret af ikke færre end 5 spillere, og det betyder selvfølgelig, at de har mange strenge at spille på. Og, når der endelig er brug, at nogen tager sagen i egen hånd, så har holdet Emilie Willemoes. Det er ikke uden grund, at hun er med i DBU-Jyllands træningssamling for u/14-spillere. Hun evner både holdspillet og de individuelle færdigheder.

Se også: TV: NOVA-drengene nailede den

Kampens 6 mål blev fordelt med 3 i hver halvleg. Mette Madsen, Signe Bækgård, Fatma og Sisse Elkjær scorede alle hver 1 mål, mens Emilie Willemoes scorede 2 mål.

For Vinding Skole modtog Josefine Gjesager fidusen for en stor indsats på banens midte.

Se video fra kampen her:

1 af 3 De mange tilskuere nyder det gode vejr. (Foto: Jens Ole Lund Sørensen)
2 af 3 Mølholm-spillerne får de sidste desiner inden kampen. (Foto: Jens Ole Lund Sørensen)
3 af 3 Mølholms to dygtige spillere fra 5. klasse. (Foto: Jens Ole Lund Sørensen)