Annonce:
Annonce:

TV: Udnyttede ikke fysikken

Lod sig skubbe væk: Trods fysisk overlegenhed tabte Kystskolen til Pårup

Victor Schou (i hvid trøje) bringer Pårup skole foran 4-0. (Foto: Lars Pedersen)
Victor Schou (i hvid trøje) bringer Pårup skole foran 4-0. (Foto: Lars Pedersen)
Annonce:

Kystskolen fra Krogsbølle på Fyn havde for første gang i flere år spillet sig frem til fjerde runde i drengenes turnering, hvor de lagde bane til kampen mod Pårup Skole.

Se kampfakta

Manglede profil
Efter gode præstationer fra de to hold i de første runder, så var der på papiret lagt op til en meget lige kamp, men hjemmeholdet var på forhånd lidt svækket, da man måtte se bort fra holdets største profil Søren Mortensen, der i de tidligere kampe har styret holdets forsvar med sikker hånd.

iPad-vinder lavede hattrick i storsejr

Det var Kystskolen, der kom frem til kampens første store målchance i kampens andet minut.

Annonce:

Et hovedstødsforsøg tæt inde under mål blev dog dygtigt og heldigt pareret af Frederik Hansen i Pårup Skoles mål. Chokstarten fra Kystskolen så dog ikke ud til at bekymre Pårup spillerne, der meget hurtigt fandt ind i deres egen rytme, hvor spillet gik meget igennem midtbanen med Peter Knudsen og Aleksander Dokic, som de bærende kræfter.

Sidste års semifinalister videre

Det var netop Aleksander Dokic, der i kampens fjerde minut fandt en helt udækket Jonas Larsen på kanten af straffesparksfeltet. Jonas Larsen afsluttede resolut, og bolden gik ind bag en chanceløs Victor Jensen i Kystskolens mål.

Målet lammede spillerne fra Kystskolen, der havde meget svært ved at få gang i deres organiserede spil fra de tidligere runder.

Man forfaldt til at spille på lange bolde frem til holdets topscorer Magnus Måhr, men denne havde meget svære arbejdsbetingelser overfor Pårups anfører og midterforsvarer Jonas Brandt, der var her, der og allevegne.

Tvillinger styrede showet

Annonce:

Baseret på det store spilovertag som Pårup havde, så var det ikke så overraskende, at de også scorede kampens næste mål. I kampens 16. minut blev Magnus Nowack spillet fri på kanten af offside, og da Victor Jensen kom ud mod ham, så sendte han køligt bolden forbi målmanden og ind til 2-0.

Lod sig skubbe væk
På trods af at drengene fra Kystskolen virkede fysisk mere robuste end modstanderne, så var det påfaldende så tit, at de blev de små i duellerne og lod sig skubbe væk. Alt i alt så manglede der en trodsreaktion fra hjemmeholdets side, for havde man lavet lidt flere frispark på de rigtige tidspunkter, så havde man måske haft større held med at slå Pårups til tider flotte kombinationsspil i stykker.

Sanaz styrede slaget

Tre minutter før pausen var Kystskolens højre forsvarsside alt for passive, da man lod Jordy Schmidt løbe fri, og han kvitterede for gæstfriheden ved at at sende bolden ind bag Victor Jensen til pausestillingen 3-0.

Se Kystskolens pausesnak:

Annonce:

Med en sikker 3-0 føring i ryggen, så startede Pårup nærmest anden halvleg på autopilot. Bolden blev trillet pænt rundt i trekanter, og hjemmeholdet måtte nøjes med at være statister, for  fremadrettet blev der absolut ikke produceret chancer af betydning.

Fanget i saksen

I anden halvlegs sjette minut måtte Kystskolen så også se sig reduceret til 10 spillere i 10 minutter, da man fik et gult kort for hånd på bolden, hvilket trak den sidste tro på, at kampen kunne vendes, ud.

Se Pårup-forsøg gå snert forbi stolpen:

Pårup benyttede også hurtigt overtalssituationen til at bringe sig på 4-0. Efter lidt klumpspil foran målet, så endte bolden hos Victor Schou, der kanonerede bolden i nettet på få meters afstand.

Fremtidens stjerne

Kun godt heroisk målmandsspil af Victor Jensen og fin fight af anfører Jesper Hjæresen i Kystskolens midterforsvar forhindrede et større sammenbrud hos Kystskolen, og Pårup nåede således kun at nette en enkelt gang mere i anden halvleg, da Victor Schou scorede sit andet mål til slutresultatet 5-0 til Pårup skole.

Annonce:

Pårup skole møder i femte runde vinderen af kampen mellem Nr. Aaby skole og Vestre Skole.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: