TV: Gik til stålet

Hård fight: Begge mandskaber kæmpede bragt i den tætte kamp

Kampen endte med en snæver sejr til gæsterne. Foto: Erling Christensen
Kampen endte med en snæver sejr til gæsterne. Foto: Erling Christensen

Kraftfulde nærkampe prægede de første 15 minutter af kampen mellem Danehofskolen og Birkhovedskolen i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Pigespilleren Sofie Risager fra Danehofskolen var placeret som højre back og spillede en god kamp med flere bolderobringer og gode afleveringer.

Se kampfakta her.

Se også: Luskede med frem

Målfesten udeblev
Bedst som gæsterne havde fået trykket spillet op på modstanderens banehalvdel, løb Danehofskolens Levi Didia fri. Ulovlige midler blev taget i brug. Det betød advarsel og ti minutters pause frispark lige uden for straffesparksfeltet. Frisparket ramte overkanten af overliggeren.

I halvlegens sidste minut tog Nicolai Work fra Birkhovedskolen en flot dribletur langs baglinien og sluttede af med en fin scoring i det lange hjørne. 1-0 til udeholdet.

Danehofskolen gav bolden op til anden halvleg.

45 sekunder efter gik Levi Didia solo igennem og udlignede til 1-1.

Tilskuerne troede nu, at der ville komme gang i scoringerne, men det blev nærmere til hårde nærkampe på midtbanen.

Først i det 45. minut faldt næste mål. Salman Yussaf fra Birkhovedskolen udplacerede flot Danehofskolens målmand til 2-1.

Levi Didia måtte bæres fra banen efter en skade. Foto: Erling Christensen
Levi Didia måtte bæres fra banen efter en skade. Foto: Erling Christensen

Se også: Dominerede spillet

Snæver sejr
Få minutter efter blev der dømt straffespark til Danehofskolen, da Levi blev fældet og skadet måtte forlade banen. Det betød, at Bual Lian måtte skyde straffesparket. Adrian Mellemgaard i målet klarede flot sparket, og udligningen udeblev.

Da Niklas Trentel scorede til 3-1 til Birkhovedskolen, troede alle, det var slutresultatet. Men nej, Bual ville revancere sig for det brændte straffespark og scorede i kampens slutminut til kampens resultat 3-2.

Hør Sofie Risager efter kampen her: