TV: Første halvleg var nok

Hattrick: Med sine tre mål var Morten Jensen med til at sikre sejren

Kampens prisvindere. Foto: Jens Ole LS
Kampens prisvindere. Foto: Jens Ole LS

I mandagens kamp mellem Sct. Michaels Skole og Vonsild Skole var kampen af praktiske grunde henlagt til Vonsild Skoles fodboldbaner, men i det efterfølgende er Sct. Michaels Skole nævnt som hjemmehold.

På forhånd var der lagt op til en lige kamp, idet de to skoler har nogenlunde samme antal elever. Og begge de to skolers anførere var da også ganske klar i mælet, da de snakkede om deres forventninger til kampen.

- Den kamp vinder vi, for vi er gode i alle kæder, sagde hjemmeholdets anfører Mathias.

- Vi vinder selvfølgelig. Vi er gode, for vi har alle spillet sammen i flere år, sagde gæsternes anfører Asger Nordstrøm.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Gik til stålet

Afgjort fra start
Straks fra kampens start så det også ud til, at det skulle blive en lige kamp. Men ret hurtigt fik de gæstende drenge et overtag i spillet og rullede det ene angreb efter det andet frem mod Sct. Michaels Skoles mål.

Vonsild Skole har et par hurtige herrer i front, og med gode kombinationer og dybe stikninger i dybden blev hjemmeholdets lidt passive forsvarspil flere gange sat på alvorlige prøver.

På fire minutter blev kampen egentlig afgjort, idet gæsterne scorede tre mål fra det 8. til det 12. minut. Målscorerne var Morten Jensen med et mål og Marcus Langkilde med to mål. Alle tre mål blev scoret efter flot angrebsspil.

Inden pausen bragte Vonsild Skole sig yderligere foran ved Morten Jensen.

Gæsterne med bolden. Foto: Jens Ole LS
Gæsterne med bolden. Foto: Jens Ole LS

Se også: Luskede med frem

Kunne intet gøre
I pausen fik hjemmeholdets drenge fra Sct. Michaels Skole en alvorlig snak med deres træner, og det var nu et helt andet hold, der nu kom ud til anden halvleg. Nu var det hjemmeholdet, der overtog spillet og pressede frem mod gæsternes mål.

Midt i halvlegen fik hjemmeholdet så udbytte af deres anstrengelser, idet Laurits pyntede på resultatet til 4-1.

Indtil denne scoring var det sparsomt med gæsterne angrebsspil, men hjemmeholdets scoring vækkede dem. For allerede minuttet efter slog de kontra og slog sejren fast med en scoring til slutresultatet 5-1. Målscoreren var igen Morten Jensen.

Selvom hjemmeholdet fra Sct. Michaels Skole kom godt tilbage i kampen i anden halvleg og spillede lige op med deres modstandere fra Vonsild Skole i denne halvleg, så var det fuldt fortjent. Vonsild Skole kan nu kan se frem til at deltage i næste runde af Ekstra Bladet Skolefodbold.

Hør Vonsild Skoles sejrssang her:

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere