TV: Hattrick og dominans

Overlegne: I anden halvleg viste gæsterne imponerende styrke

Gæsterne var overlegne i kampen. Foto: Ole Larsen
Gæsterne var overlegne i kampen. Foto: Ole Larsen

Mandag tog Brobyskolerne, Afdeling Pontoppidan imod Tingagerskolen i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Der må være klasseforskel, når det ene hold rummer flere spillere, der aldrig har spillet fodbold eller er stoppet, og det andet hold udelukkende består af klubspillere, der kender hinanden og spiller på mesterrækkeniveau.

Tingagerskolen kunne efter kampen tage hjem til Ringe med en knusende sejr på 11-0.

Se kampfakta her.

Se også: Tv: Enmandshær slog til

Smal føring ved pause
Tingagerskolen har ikke kun dygtige spillere, men i betragtning af at det var en kamp i første runde, så flød kombinationerne utrolig flot efter en lidt rodet start.

- Ja, samspillet fungerede overraskende godt. Måske fordi spillerne kun kommer fra to klubber, Ringe og Gislev, forklarede anfører Tobias Povlsen fra udeholdet.

Tingagerskolen førte kun 2-0 ved pausen, men det var først og fremmest på grund af en håndfuld ukoncentrerede afslutninger, der var årsagen til de få mål.

Efter pausen gik det helt galt for hjemmeholdet, hvor flere af spillerne var dødtrætte efter at have løbet forgæves rundt i Tingagerskolens hurtige kombinationer.

Der var rigeligt at se til i hjemmeholdets forsvar. Foto: Ole Larsen
Der var rigeligt at se til i hjemmeholdets forsvar. Foto: Ole Larsen

Se også: Viste ingen nåde

Tror på holdet
Der var mange gode enkeltpræstationer på Tingagerskolens hold. Blandt andet den lille midtbanespiller Thomas Kirkegård, der ikke blot fodrede medspillerne med gode afleveringer, men også scorede et par smukke langskudsmål.

Fra sin position som bagerste mand havde anfører Tobias Povlsen god tid til at vurdere sine holdkammeraters præstation.

- Vores hold er klart bedre end sidste år, så jeg tror, at vi har gode chancer for at få mindst et par kampe mere, sagde Tobias Povlsen.

Gæsterne scorede hele ni mål i anden halvleg og er dermed videre efter sejren på 11-0.

Hør Tobias Povlsen fortælle om kampen her: