TV: Rodet målfest

Jævnbyrdigt: Gæsterne trak det længste strå til sidst

Prisvinderne efter kampen. Foto: Carsten Lausten
Prisvinderne efter kampen. Foto: Carsten Lausten

Det var klasse underholdning, som drengene fra H.C. Andersen skolen og Agedrup Skole leverede i tirsdagens opgør. Det var måske ikke det kønneste spil, men der var en fantastisk energi og nerve i kampen. Se kampfakta her.

Fra start af var det gæsterne fra Agedrup Skole, der satte sig på kampen, hvor de spillede tålmodigt og hele tiden lurede på at sætte frontløberne Christian Emil og Noel Thagesen i scene med nogle dybe afleveringer. Det førte da også til nogle afslutninger, uden det blev rigtigt farligt.

Hjemmeholdet fik dog kæmpet sig tilbage i kampen. Anført af anfører Oliver i forsvaret og Bashir på midtbanen kom man bedre med i spillet, som halvlegen skred frem. Gæsternes bagkæde stod dybt på banen, hvormed der blev mere plads til at spille bolden i mellemrummene. Fremme havde man Khalil, der hele tiden var farlig og udfordrende.

Hjemmeholdet med en farlig chance:

Fik aldrig ro
Gæsterne kunne nok spille det pæneste fodbold, men de fik aldrig ro for det hårdtkæmpende hjemmehold, og dels spillede de ensidigt på at få sendt angriberne afsted i dybden. Man havde mulighederne for det, men ikke mindst røg Christian Emil i offside-fælden fem gange i løbet af første halvleg. Men én gang lykkedes det, og så slog Christian Emil til. Efter 21 minutter fik han den dybe stikning, som han løb op og sparkede i kassen. Agedrup fortsatte med at presse på, og i de sidste minutter af halvlegen fik de fire hjørnespark i træk, som alle resulterede i gode afslutninger, men uden at give mål. Dermed sluttede en rodet, men intens første halvleg.

Hos Agedrup Skole fokuserede man i pausen på at undgå offside-fælden, samt at de lange afleveringer frem mod værternes Khalil. Hos hjemmeholdet snakkede man om at presse spillet frem. Oliver sagde også et par ord til holdkammeraterne.

- Vi skal skyde på mål. Deres målmand er ikke så god, sagde han.

Udeholdet i pausen. Foto: Carsten Lausten
Udeholdet i pausen. Foto: Carsten Lausten

Se også: TV: Arnautovic på pletten

Gik solo
Det var da også værterne, der pressede på fra start, og ikke mindst efter standardsituationer var man farlige. Allerede i det andet minut fik man første varselsskud. Et godt frispark ude fra sidelinjen fra Kashidi fik målmanden kun halvklaret, og returen sendte Oliver over. Man havde fornemmelsen af, at Agedrup Skole burde sætte sig på kampen, men det lykkedes ikke, da de primært spillede på soloaktionerne, som ikke førte til noget.

Nu skiftede hjemmeholdet Elan ind, som til daglig spiller for Odense Qs U15 hold, og hun gav prøver på sit store talent. Efter 44 minutter kom startskuddet til en underholdende afslutning på kampen. Kashidi sparkede igen et frispark fra sidelinien, og mellem venner og fjender sejlede den i kassen til udligning. Det gav selvfølgelig hjemmeholdets gejst en ekstra tand, og derfor var det en kæmpe nedtur minuttet, da udeholdets Oliver Rothschild lidt heldigt fik sparket bolden i mål.

Se også: Tv: Enmandshær slog til

Kort fornøjelse
Men underholdningen var kun lige startet. For knapt var bolden givet op, før hjemmeholdets bedste spiller Kashidi fandt Khalil med en dyb stikning. Han rundede målmanden og scorede sikkert. Stor jubel og ny optimisme, men det varede kort. En lang aflevering frem til Noel Thagesen, som tog nogle træk og hamrede den ind under overliggeren. Noel skulle også blive dobbelt målscorer, da han kort efter omsatte et straffespark til mål.

Optakten til målet var et velspillet angreb med en kvalificeret afslutning, men på stregen leverede Oliver en klasseredning. Problemet var bare, at han ikke var målmand. Ud måtte han gå og 2-4. Men festen var ikke slut. I kampens sidste minut hamrede Kashidi igen et frispark ind, og den blev næsten sat ind fra midterlinjen af.

Se også: TV: Værterne trak fra

Flot fight
Nærmere kom hjemmeholdet ikke en udligning, men de kæmpede forbilledligt. Agedrup Skole er dermed videre, men man har lidt at arbejde med. Dels i flowet i spillet og dels defensivt, for holdets kvaliteter er utvivlsomt større, end dem vi så i tirsdagens opgør.

Det var deres Frederik Kjær Hansen også enig i:

- Vi spiller alt for rodet, og vi skulle have vundet kampen stort, men i stedet lukker vi dem ind i kampen igen og igen", udtalte Kjær, der dog var fortrøstningsfuld:

- Vi er bedre end det, vi leverede i dag, afsluttede han.

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere