Betalte tilbage for brændte chancer

Sådan: Betalte tilbage og scorede hattrick

Lasse (i midten) betalte tilbage for brændte chancer ved at score hattrick i dag. (Foto: Carsten Lausten)
Lasse (i midten) betalte tilbage for brændte chancer ved at score hattrick i dag. (Foto: Carsten Lausten)

— Jeg skyldte vist et par stykker fra sidste kamp, sagde Lasse Rasmussen, Vestre Skole efter dagens kamp mod Aarupskolen.

I den seneste kamp havde han vist haft et par store chancer, der blev misbrugt. I dag tog han revanche, lavede tre flotte kasser og leverede et assist.

Se kampfakta her

Kampen startede nervøst med en masse spil midt på banen. Vestre prøvede at spille bolden rundt, mens Aarup forsøgte med lange, ofte upræcise, afleveringer, men for ingen af holdene førte det til noget.

Skulle lige varmes op
Vi skulle 13 minutter ind i kampen, inden der første gang var optræk til noget farligt. Vestre fik et frispark, der blev slået ind i panden på Lasse Rasmussen, der headede lige ved siden af.

Vestre-drengene laver kampråb og er klar til kamp. (Foto: Carsten Lausten)
Vestre-drengene laver kampråb og er klar til kamp. (Foto: Carsten Lausten)

Se også: TV: Stærkt kollektiv

Se også: TV: Sejrede sikkert

Nu var han varm og han gjorde sig hele tiden spilbar, så han kunne lægge den af eller prøve noget på eget hånd. I det 19. minut slog han til. Aarups midtbane og forsvar var ikke opmærksomme. Lasse fik opsnappet bolden, driblede forbi en modspiller og fra kanten af feltet tordnede han den op i hjørnet. Udover at vide hvor målet står, var han også klar over hvor skolens piger sad. Og de var målet for hans jubel.

Så vågnede Aarup. Minuttet efter fik de med gode kombinationer sendt Rasmus Eriksen til baglinien. Han lagde den hårdt og fladt ind over, hvor Asger Grunddal fik kastet sig frem, men han kom desværre for meget under bolden, så den røg langt over mål. Aarup kom nu mere med i kampen, men det gav plads til Lasse i den anden ende. Efter 27 minutter fik han tilkæmpet sig bolden ved baglinien, afdriblede et par mand og serverede bolden for Emil Nielsen, der sikkert sparkede den i kassen til 2-0.

Se også: TV: Lækre langskud

Punkterede ballonen
I pausen skiftede Vestre Ran Karki på banen, han er hurtig og kom til et par gode afslutninger. Efter 36 minutter fik Aarup sat en god omstilling i gang, som Vestres Casper Bremmelsgaard fik stoppet med ulovlige midler. Gult kort og nu havde Aarup chancen. Det virkede også som om de fik mere gejst. Men halvvejs i overtalsperioden punkterede Lasse ballonen. På en god aflevering løb han fra forsvaret og udplacerede sikkert den i øvrigt gode målmand Daniel Bertelsen i Aarup-målet.

Aarup-pausesnak. (Foto: Carsten Lausten)
Aarup-pausesnak. (Foto: Carsten Lausten)

Se også: TV: Gult kort kostede dyrt

Aarup kom til et par gode chancer efterfølgende. Blandt andet blev Lukas Westphal spillet fri, men han skød over. Kampen gik nu ned i intensitet. Vestre skulle bare holde den hjem og Aarup troede ikke på det. Lasse troede dog på det han var farlig hele tiden og med kampens sidste spark, fik han hattricket i hus.

Vestre Skole ser meget stærke ud. Det er drenge, der er vant til at spille sammen og de står godt i kæderne. Det bliver et spændende hold at følge. I næste runde skal de møde vinderen af Fælleshåbsskolen og Assensskolen.