Blev holdt fra fadet

Fysikken blev afgørende: De mange 7. klasser kæmpede igennem, men forgæves

Kroggårdsskolen pressede Tarup Skole i bund fra første fløjt. Foto: Erling Christensen
Kroggårdsskolen pressede Tarup Skole i bund fra første fløjt. Foto: Erling Christensen

Med fem små drenge fra 7. klasse kunne Tarup Skole ikke stille meget op mod de store og meget fysisk stærke drenge fra Kroggårdsskolen.

Se kampfakta her.

Slaget på midtbanen

Hurtig føring
Allerede i femte minut pandede Nicklas Madsen med et flot hovedstød efter hjørnespark Kroggårdsskolen foran med 1-0.

Tarup Skole kæmpede flot. I 22 minutter holdt de bussen parkeret foran deres mål. De spillede godt sammen og trak sig ikke i nærkampene, men de var sjældne gæster på modstanderens banehalvdel. Tarup-drengene bliver spændende at følge næste år.

Da Kroggård-holdet gjorde det til 2-0 i 22. minut gik gassen lidt ud af de små drenge.

Deres holdleder Henrik Løkkegaard forsøgte i pausen at puste mod i sine drenge:

- Lad være at lave hjørnespark og frispark lige uden for feltet.

Skarpe Soheil med tre mål

Tenniscifre en realitet
Tarup blev ikke puttet i en sæk, men tenniscifre blev det til.

Stille og roligt gennem anden halvleg scorede Kroggård fire mål mere til sejren 6-0.

De to fidusbamsemodtagere Lasse Schwertfeger og Nicolai Laursen. Foto: Erling Christensen
De to fidusbamsemodtagere Lasse Schwertfeger og Nicolai Laursen. Foto: Erling Christensen