De små knækkede til sidst

Fysik til forskel: Den fysiske styrke, højde og drøjde blev udslagsgivende

Mathias fyldte ikke meget i målet, men spillede en flot kamp alligevel. (Foto: Carsten Lausten)
Mathias fyldte ikke meget i målet, men spillede en flot kamp alligevel. (Foto: Carsten Lausten)

Drengene fra Nyborg Private Realskole og Birkhovedskolen bød på en særdeles velspillet og underholdende kamp. Det var to hold med hver deres forudsætninger. Realskolen havde det fysiske overtag i størrelse, mens Birkhovedskolen havde en del små 7. klasser med. De var til gengæld rigtig gode med bolden.

Se fakta om kampen her.

Helten og skurken
Helt fremme havde Birkhoved Rasmus Larsen, som er en rigtig giftig angriber. Efter tre minutter viste han prøver på hurtighed og skarphed, da han løb fra forsvaret og koldt sparkede den ind. Efterfølgende var det en lige kamp med gode muligheder i begge ender, men ikke mindst Realskolens Mikkel Pedersen var den store synder, helt fri foran mål med målmanden væk lykkedes det han at ramme ved siden af målet.

Som halvlegen skred frem var det Realskolens fysik der fik overtaget, men alt for mange angreb løb ud i sandet, fordi man valgte enkeltmandspræstationer, hvor man på egen hånd forsøgte at drible sig igennem, i stedet for at spille bolden. Birkhoved satte sin lid til aflastningsangreb via Rasmus Larsen og Lukas, og var bestemt ikke ufarlige.

Se også: David mod Goliat

Pauseordre
I pausen var ordren til Realskole drengene:

— Spil bolden noget mere og noget hurtigere, sagde træneren.

Birkhoved fokuserede på at holde organisationen og fortsætte det gode arbejde.

Birkhoved-drengenes pausesnak. (Foto: Carsten Lausten)
Birkhoved-drengenes pausesnak. (Foto: Carsten Lausten)
 

Realskolen satte sig på kampen fra start. De fik spillet til at flyde lidt bedre, men når de kom frem til afslutninger, blev de snuppet af Birkhoveds glimrende målmand Mathias, der dog ikke har højden med sig. Det udnyttede Aria Nazar efter 40 minutter, da han bragede et langskud i kassen oppe i en højde, hvor Mathias kun lige fik fingerspidserne på. Nu var Birkhoved på hælene. Rasmus Larsen virkede træt, så det kneb også med de offensive aktioner, så spørgsmålet var udelukkende om de kunne holde den til straffespark.

Se også: TV: Kørt over til sidst

Måtte give op til sidst
Det kunne de ikke. Efter 50 minutter fik Valdemar Nielsen frit skud langt udefra, og ligesom ved det første mål blev den banket ind højt oppe uden chance for Mathias. Tre minutter før tid tog anfører Magnus Kristensen turen med bolden fra egen forsvarszone. Der var ikke nogen, der gik til ham, og til sidst fik han tacklet bolden i kassen, og understregede at han var en fortjent modtager af fidusbamsen. Hos Birkhovedskolen gik den også til en midterforsvarer i Noah, der var en suveræn stopper.

3-1 til Nyborg Private Realskole, der er videre til næste runde. De har et godt hold og hvis de kan finde ud af at få samspillet til at flyde, så har de gode muligheder i de næste runder. Birkhovedskolen kan få et spændende hold de kommende år når "småfolket" får noget mere fysik.

1 af 2 De to fidusbamsevindere. (Foto: Carsten Lausten)
2 af 2 Mathias fyldte ikke meget i målet, men spillede en flot kamp alligevel. (Foto: Carsten Lausten)