Enkelt mål var nok

På dupperne: Værternes målmand leverede en flot præstation

Kolding Realskole kunne gå fra kampen som vindere. Foto: Niels Kjestrup
Kolding Realskole kunne gå fra kampen som vindere. Foto: Niels Kjestrup

Sdr. Vang Skole tog tirsdag imod pigerne fra Kolding Realskole på kunstgræsbanen ved Kolding Boldklub i 4. runde af Ekstra Bladet Skolefodbold.

Værterne havde op til kampen haft nerver på, da de havde hørt om det stærke hold fra Kolding Realskole.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Kølige Kolding

Smal føring
Begge hold gik friskt til opgaven og kæmpede det bedste, de havde lært.

Der blev spillet pænt fodbold, og gæsterne havde de fleste chancer.

I det 21. minut lykkedes det for den lynhurtige angriber Seval Eroglu at spille sig fri og gå direkte mod mål. Med et kanon langskud sendte hun bolden i mål ind over den ellers meget sikre målmand fra Sdr. Vang Skole.

Stillingen ved pause var 1-0 til Kolding Realskole.

Der var god opbakning fra tilskuerne. Foto: Niels Kjestrup
Der var god opbakning fra tilskuerne. Foto: Niels Kjestrup
 
Se også: Trak fra efter pausen

Målene udeblev
Begge trænere var godt tilfredse med deres hold og lavede små justeringer i opstillingen.

Anden halvleg startede i højt tempo, da kampen på ingen måde var lukket.

Spillet bølgede frem og tilbage og igen med mange chancer til Kolding Realskole. Men Maja Poulsen fra hjemmeholdet var på dupperne og holdt buret rent hele halvlegen. Maja var da også helten i skolens første kamp, der endte i straffe. Her stod hun en fremragende kamp og reddede tre skud på straffe.

Værterne havde imidlertid en kæmpe chance i det 53. minut, hvor målmanden fra Realskolen halvklarede og puffede derefter bolden lige forbi sit eget mål til hjørnespark.

Det endte dog uden mål i anden halvleg. Så et enkelt mål var nok for Kolding Realskole til at gå videre til 5. runde.

KAMPFAKTA:

Resultat:
Sdr. Vang Skole - Kolding Realskole, 0-1

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Ida-Marie Skovsen, Sdr. Vang Skole
Seval Eroglu, Kolding Realskole

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Signe Bøttzau, Sdr. Vang Skole

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere