Enligt mål var nok

Chancerne udeblev: Begge mandskaber havde store problemer foran mål

Der var masser af dueller på midtbanen. Foto: Sebastian Panton
Der var masser af dueller på midtbanen. Foto: Sebastian Panton

Kampen mellem Glamsbjergskolen og Erritsø Fællesskole afdeling Bygaden i 4. runde af Ekstra Bladet Skolefodbold blev afviklet på Glamsdalens Idrætsefterskoles kunstgræsbane. Græsarealet var optaget af 3.g´erne fra Vestfyns Gymnasium.

Underlaget var derfor plant og lækkert og gav således de perfekte forudsætninger til en velspillet fodboldkamp.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Målfattigt opgør

Chancefattigt
Sådan skulle det dog ikke gå. Første halvleg var præget af enormt meget spil på midten af banen. Ingen af holdene formåede at få sat deres spil op, og bolden blev derfor losset meget frem og tilbage for begge hold.

Set udefra var det enormt svært at få øje på de to holds profiler, da ingen af holdene formåede at holde i bolden ret lang tid ad gangen.

Det tætteste, de kom på en scoring var de par hjørnespark, som gæsterne fik kæmpet sig frem til.

Ellers var højdepunkterne fra første halvleg de slagsange, der kom fra lægterne. De lød:

- Én gang Glamsbjerg, altid Glamsbjerg, hey, hey.

Det kendes fra superligamandskabet OB´s fans.

Gæsternes målmand havde flere afgørende redninger. Foto: Sebastian Panton
Gæsternes målmand havde flere afgørende redninger. Foto: Sebastian Panton

Se også: Sikkert videre

Så kom afgørelsen
Fra starten af anden halvleg var det som om, at begge hold besluttede sig for at åbne lidt mere op. Det passede værterne godt.

De kom lidt længere frem på banen. Det resulterede i, at der rent faktisk begyndte at opstå chancer i kampen.

Gæsternes målmand Anne-Maj Nikolajsen brillerede dog flere gange med kampafgørende redninger på diverse friløbere.

Når nu hjemmeholdet ikke kunne score, virkede det som om, at kampen skulle ende 0-0 og dermed afgøres i straffesparkskonkurrence.

Men bedst som de implicerede i kampen havde forberedt sig på dette, besluttede gæsternes Maya Bruun, at hun ville tidligt hjem. Hun fik bolden i dybden, afdriblede målmanden og scorede således til 1-0 i det 58. minut. Det blev også kampens resultat. Maya Bruun scorede i øvrigt også skolens mål til 3-1 i deres forrige kamp mod Fælleshåbssolen.

Det var en meget lige kamp, der endte med en sejr til Erritsø Fællesskole afdeling Bygaden. Kampen kunne dog ligeså godt have tippet til Glamsbjergskolens fordel.

Erritsø Fællesskole afdeling Bygaden er nu klar til 5. runde af Ekstra Bladet Skolefodbold, hvor de møder Lillebæltskolen på udebane.

KAMPFAKTA:

Resultat:
Glamsbjergskolen - Erritsø Fællesskole afdeling Bygaden, 0-1

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Mathilde Bang, Glamsbjergskolen
Anne-Maj Nikolajsen, Erritsø Fællesskole afdeling Bygaden

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere