Farvel til mestrene

En kort visit: Første runde blev sidste stop for pige-mestrene fra Kroggårdsskolen

Sidste år vandt Sarah Ølgaard Michael Laudrups Teknikerpris. I år måtte hun og holdet forlade turneringen efter første kamp. (Foto: Lars Pedersen)
Sidste år vandt Sarah Ølgaard Michael Laudrups Teknikerpris. I år måtte hun og holdet forlade turneringen efter første kamp. (Foto: Lars Pedersen)

Kroggårdsskolens forsvarende mestre i pigerækken skulle indlede deres titelforsvar på udebane mod Søhusskolen. I forhold til sidste sæson var der otte gengangere på holdsedlen. En kommunikationsfejl imellem lærer og elever betød, at fire af disse var taget på tur med deres klasse, hvilket naturligt påvirkede mulighederne for at slippe videre i turneringen.

Det stod da også hurtigt klart, at Søhusskolen var bedre spillende på dagen end Kroggårdsskolen. Søhuspigerne kombinerede flot midt på banen. Hele tiden måtte Kroggårdsskolen være opmærksomme på de mange dybe løb, som Søhusangriberne Lærke Nielsen og Anna Krog foretog på kanterne.

Se kampfakta her.

Nyheder - 30. apr. 2015 - kl. 18:20 TV: Kroggård-tøserne fejrer guldet

Stærkt defensiv
I kampens sjette minut var det dog Søhusskolens Johanne Madsen, der var tæt på at bringe hjemmeholdet i front. Kroggårdsskolens dygtige midterforsvarer Anna-Marie Lambertsen kom på tværs i sidste øjeblik.

Kroggårdskolens træner havde fokus på at spille ud fra en sikker defensiv og så satse hele butikken på frispark og hjørnespark. Specifikt fæstnede han sin lid til holdets dygtige midtbanespiller Sarah Ølgaard, der skulle støde med frem, når muligheden bød sig. Et enkelt farligt frispark fra Sarah Ølgaard var dog, hvad det kunne blive til i løbet af første halvleg, men Søhusskolens målmand Isabella Holst var ikke til at overliste.

I anden halvlegs sidste minut dansede bolden rundt på Kroggårdskolens mållinje i et gigantisk klumpspil, men i sidste ende fik en forsvarer sparket bolden ud af farezonen, således at de to hold gik til pause med stillingen 0-0. Et resultat som Kroggårdsskolen kunne være bedst tjent med efter fordeling af spil og chancer.

I anden halvleg fik Søhusskolen den kraftige vind i ryggen. Man fornemmede, at vinden til tider spillede pigerne et lille puds, når de skulle lægge de afgørende afleveringer. Søhuspigerne satte sig dog solidt på spillet igen. Der skulle gå hele syv minutter af anden halvleg, inden Kroggårdspigerne kom over midten i et kontrolleret angreb. Freya Østergaard og Iben Glandorff kombinerede sig flot igennem på fløjen, men Isabella Holst i målet var igen en sikker skanse for Søhusskolen.

Carlsberg Sport'en røg rundt i luften efter begge finaler. (Foto: Tariq Mikkel Khan) Finalen - 30. apr. 2015 - kl. 16:17 Sådan gik finalerne i Odense

Kroggårdsskolens målmand var, i lighed med resten af holdet, ærgerlig over den hurtige exit. (Foto: Lars Pedersen)
Kroggårdsskolens målmand var, i lighed med resten af holdet, ærgerlig over den hurtige exit. (Foto: Lars Pedersen)
 

Nulløsning er lig med straffespark
Midtvejs i anden halvleg så de mange tilskuere bolden på vej i Kroggårdsskolens mål. Anna Krog afsluttede tæt inde under mål, men på selve målstregen dykkede en forsvarsspiller op. Her var heldet virkelig med de forsvarende mestre.

Efterhånden som minutterne gik og den forløsende scoring udeblev for Søhusskolen, så blev pigerne mere og mere febrilske. I stedet for at kombinere sig igennem Kroggårdsskolens forsvar, så forfaldt man til langskudsafslutninger, som Karoline Jørgensen i målet tog sig sikkert af. I de sidste minutter kom Søhusskolen frem til afslutninger, som kunne og burde have afværget en straffesparkskonkurrence, men ind ville bolden ikke.

Hvert hold skulle udpege fem skytter til straffesparkskonkurrencen. Kroggårdsskolen lagde ud med at score ved Sarah Ølgaard og lægge pres på hjemmeholdet, men inden det 10. og sidste spark var stillingen 3-3.

Dermed lå afgørelsen hos Søhusskolens målmand Isabella Holst, der også var udtaget som straffesparksskytte. Et velplaceret straffespark levnede ingen chance for Karoline Jørgensen, og dermed var overraskelsen fuldendt. Kroggårdskolens forsvarende mestre er ude af turneringen, inden den næsten er kommet i gang. 

Se også: Seje piger bag fynsk fodboldtriumf

Anna Krog kom til mange afslutninger, men ind ville bolden ikke. (Foto: Lars Pedersen)
Anna Krog kom til mange afslutninger, men ind ville bolden ikke. (Foto: Lars Pedersen)