For stor en mundfuld

Alder til forskel: Der blev stillet med et meget ungt hold, hvilket kunne ses 

Vejle Midtby-drengene satte fart over felten fra start. (Foto: OHA)
Vejle Midtby-drengene satte fart over felten fra start. (Foto: OHA)

Mandag tog drengene fra Vejle Midtbyskole imod Vejle Privatskoles drengene. Vejle Privatskole kom i dagens kamp med drenge helt ned til 3. klasse og blev mast.

Hvis ånden i skolefodbold er at være med, så levede Vejle Privatskole op til denne ånd. De var med og tabte, men de kæmpede og forlader turneringen med værdighed.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Pelles perler

Stor højdeforskel
Vejle Midtbyskole har nogle meget store spillere, og når man så møder et hold med drenge i den mindre ende og de går fra 3. klasse til 8. klasse – så skal det udmønte sig i mange mål.

Kampen var kun lige begyndt. Første angreb og målmanden for Privatskolen nedlagde en modstander i feltet. Kampens dommer lod fornuften råde og undlod at give et rødt kort. Privatskolen beholdte alle 11 små drenge på banen.

Det stod 3-0 ved pausen, hvilket var billigt sluppet.

Privatskolens træner sagde i pausen, at han havde regnet med, at det ville stå 10–0. Derfor skal der lyde en stor ros til hans drenge, som kæmpede forgæves.

Se også: Farvel til mestrene

Spiller normalt 7-mands
Mange af drengene spiller kun 7-mands fodbold og kender knap nok offside-reglen. Det var dommeren flink til at forklare, men ind ville bolden ikke.

9–0 blev resultatet og med rigtig mange forskellige målscorere fra Vejle Midtbyskole.

Det kunne være blevet til en rekord i dag, hvis drengene havde scoret på deres chancer, for der blev brændt mange chancer foran mål.

Stor ros til Vejle Privatskole for at stille op - der er noget at glæde sig til næste år for de små drenge. Vejle Midtbyskole møder i næste runde Søndermarksskolen.

Der var også højdeforskel på de tre glade prisvindere. (Foto: OHA)
Der var også højdeforskel på de tre glade prisvindere. (Foto: OHA)
 

1 af 2 Vejle Privat-holdet kæmpede, men overmagten var for stor. (Foto: OHA)
2 af 2 Vejle Midtby-drengene satte fart over felten fra start. (Foto: OHA)