Forskel fra start

Hurtig affære: Der var tydeligt fra start, at det ene hold ville trække fra

Begge hold var klar til start, men forskellen var for stor. (Foto: Erling Christensen)
Begge hold var klar til start, men forskellen var for stor. (Foto: Erling Christensen)

Mandag tog pigerne fra Brobyskolerne imod Issøskolens piger.

September-himlen var blå. Fint fodboldvejr. Pigerne var klar til kamp, da den gode dommer Ole Egedal bød velkommen til kamp.

På forhånd var pigerne fra Issøskolen favoritter.

Se kampfakta her.

Se også: Fletninger gav held

Spil mod et mål
Det blev spil mod et mål. Målpige Line Vedersø fra Brobyskolerne var kampens helt store profil. Utallige og ind imellem fantastiske redninger forhindrede Issø-pigerne i at vinde med tocifret antal mål.

I det syvende minut bragte Anna Gregersen Issøskolen foran 1-0. Hun scorede også til 2-0 i 15. minut.

Inden Anna igen scorede til 4-0, havde Emma Hansen scoret til 3-0.

Målpigen Line Vedersø (tv.) stod en stærk kamp for hjemmeholdet. Anna Gregersen (th.) spillede en flot kamp. (Foto: Erling Christensen)
Målpigen Line Vedersø (tv.) stod en stærk kamp for hjemmeholdet. Anna Gregersen (th.) spillede en flot kamp. (Foto: Erling Christensen)

Se også: Nye elever slog til

Rørte ikke bolden
Issø-målpigen Nanna Hoff rørte ikke bolden i første halvleg. Sofie Rasmussen lavede mål til 5-0 i 43. minut.

Endelig kom hjemmeholdet over midten og de fik tilkæmpet sig et frispark.

Ida Kærsgaard slog bolden mod trekantsammenføjningen. Returbolden sparkede Christina Ploug med hælen i mål.

Brobyskolerne fik derfor reduceret til 1-5, som blev kampens resultat.