Fysik til forskel

Viste styrken: Spillede med musklerne

Gæsterne brugte deres fysiske styrke og besejrede hjemmeholdet. Foto: Palle Rhode
Gæsterne brugte deres fysiske styrke og besejrede hjemmeholdet. Foto: Palle Rhode

Kombinationen af fysisk styrke og teknisk formåen blev afgørende for udfaldet af kampen mellem Ubberud Skole og Ejby Skole.

Kampen blev spillet på Ubberud Stadion der emmede af Ubberud Boldklubs traditionelle gul/blå farver, som hjemmeholdets drenge også stillede op i.

Modstanderen fra Ejby Skole havde vundet deres tre foregående kampe med en overvægt på bare et mål i hver kamp, hvilket frembragte panderynker hos holdleder Jeppe Bovbjerg.

- Kunne det nu blive ved med at gå? Vi har ikke de helt store stjerner på vores hold – stjerner som ofte kan afgøre de lige kampe.

Men holdet er meget homogent, og med en meget stærk bagerste kæde viste det sig at være en svær nød at knække for hjemmeholdet fra Ubberud.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Keeper klarede ærterne

Gæsterne bedst
Ubberud dominerede en anelse i starten, men da en stærkt spillende Mathias fra Ejby efter blot 13 minutter rykkede op gennem Ubberuds forsvar fra midterlinien og til afslutning ca. 20 meter fra Ubberuds mål i højre side var stillingen pludselig 1-0 til gæsterne. Og da den farlige Mads i Ejbys angreb blev spillet i dybden ca. tre minutter senere og gjorde det til 2-0 for gæsterne, var det som om, at gassen gik af ballonen hos Ubberud-spillerne.

I pausen drøftede Ubberud Skole naturligt nok, hvad de skulle stille op mod udeholdet fra Ejby, der udover scoringerne også havde et brag på stolpen. Holdleder Søren Holm satte yderligere en mand frem i angrebet for at se, om man kunne ryste den meget stærke bagkæde hos Ejby. Og det fik da en positiv effekt med mere farligt angrebsspil til følge.

Ti minutter inde i anden halvleg fik Ubberud tilkæmpet sig et hjørnespark i højre side, og på dette endte bolden to gange hos Ubberuds angribere, men begge brændte fra nært hold efter en fantastisk dobbeltredning af Sebastian i Ejbys mål. Bolden røg igen til hjørne – nu i venstre side.

Hvad gør man så? Ja, Christoffer Rasmussen fra Ubberud gik ud og sparkede hjørnesparket direkte i kassen. Og kampen var atter åben.

En god pausesnak hos hjemmeholdet var ikke nok. Foto: Palle Rhode
En god pausesnak hos hjemmeholdet var ikke nok. Foto: Palle Rhode

Se også: Afgjort i sidste sekund

Satte tingene på plads
Ubberud havde herefter flere farlige forsøg fra distancen, men de fleste endte i baghaven hos naboen til Ubberud Stadion. Fem minutter før tid gik en angriber fra Ejby uimodståeligt til baglinjen i højre side og lagde en knaldhård aflevering ind foran mål. Så hårdt at målmand Rolf Skjold hos Ubberud ikke kunne holde indlægget, og bolden røg ud til Mads der endnu engang sparkede kuglen i kassen. 3-1 til Ejby og således endte kampen.

KAMPFAKTA:

Resultat:
Ubberud Skole - Ejby Skole, 1-3

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Christoffer Rasmussen, Ubberud Skole
Soney, Ejby Skole

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Tobias Mose, Ubberud Skole


Der var mange gode præstationer hos begge hold. Hos Ejby var især den bagerste kæde med Soney, Simon og Oscar en mur for Ubberud i det meste af kampen. Og med Soney som fidusbamsemodtager for en eminent præstation – fysisk såvel som teknisk og forsvarsmæssigt såvel som angrebsmæssigt.

Hos Ubberud leverede Christoffer Rasmussen en flot fighterpræstation, og en scoring direkte på hjørnespark er ikke at foragte. Tobias Mose spillede sig til fairplay-håndklædet med en næsten lige så god og fair præstation for Ubberud Skole.

Ejby Skole er dermed klar til femte runde i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere