Lod fødderne tale

Effektivt: Målene blev banket ind på stribe

Kystskolen havde hurtige fødder til kampen mod Bogense Skole. Foto: OHA
Kystskolen havde hurtige fødder til kampen mod Bogense Skole. Foto: OHA

Sigtbarheden var lille på Bogense stadion onsdagens drengekamp mellem de to fynske skoler. Det var Bogense Skole, der tog imod Kystskolen. Den lave sigtbarhed gik dog ikke ud over træfsikkerheden.

Gæsterne sad tungt på kampen fra start, og der var aldrig tvivl om udfaldet af kampen. Den endte 8–0 til Kystskolen.

Se kampfakta her.

Se også: Kynismen sejrede

Sad på spillet
Udeholdet var kommet til Bogense med en vis ydmyghed. Før kampen udtalte flere af dem, at de ville lade fødderne tale og se udfaldet af kampen.

Men vi skulle kun tre minutter hen i kampen, før det første mål faldt sikkert. Og så kom de på en snor herefter.

Kystskolen vandt duellerne og optrådte som et hold, der godt kan nå langt i denne sæson af Ekstra Bladet Skolefodbold.

Gæsterne spillede flot med bolden og vandt sikkert. Foto: OHA
Gæsterne spillede flot med bolden og vandt sikkert. Foto: OHA

Se også: Fodbold slog volleyball

Flotte redninger
Når et hold taber med cifrene 8–0, så skyldes det ofte en dårlig målmand. Men her var Bogense altså godt besat af Magnus Langelund.

Han var i perioder sikker mellem stængerne og reddede en del forsøg.

Men målet til 3–0 kunne godt være undgået. Efter en lang skovtur ud på banen, blev han snydt og måtte se et langskud fra 25 meter gå i mål. Den blev sikkert sat ind af Oliver Bolton.

Mikkel Nørgaard fra Bogense skole og Søren Sørensen fra Kystskolen fik dagens fidusbamser. Malte Vobbe fra Kystskolen vandt fairplay-håndklædet.